1890-1899
Lidt efter spadserede vi tre unge med hinanden under Armen ned ad Bredgade til Det Kongelige Teater. Figaros Bryllup gik med al ønskelig Aplomb, særlig synes jeg om Fru Keller som Grevinden, Fru Lütken derimod og Lange skuffede mig lidt.
Fra Manuduktøren, hvor jeg ikke kunne et levende Ord, gik vi til Niels Juelsgade, hvor vi traf Onkel Preben og Sigismunda Schulin. Så kørte vi med Moder, Hans og Frøken Blumer hen til Nørre Farimagsgade for at de alle kunne hilse på Graaes.
Efter Middag styrtede vi over Hals og Hoved til Aladdin og kom fem Minutter for tidligt. Stykket varer fra syv til tre Kvarter på Tolv, har 22 (toogtyve) Tableauer og Forspil af Orkestret er strøget for at det ikke skal vare endnu længere.
Om Aftenen gik jeg i Dagmarteatret og så Esmanns Før Brylluppet og Geijerstams Amor og Psyke. Det var en meget fornøjelig Aften. I Mellemakten traf jeg en af de Forstelever, der var på Tranekær i den Sommerferie da jeg var bleven Student, det var ham, der hed Holm.
Efter Middag læste jeg og snakkede med de kære rare Graaes og kørte så i Droske hen til Casino for at tage Billet til Kameliadamen. Jeg gik hen til Christian Rantzau for at få ham med. Han var der ikke, så jeg måtte sidde et Kvarters Tid og underholde mig med Monsieur Roux.
I Dag måtte jeg altså efter Timen med Manuduktøren hen at gøre Hoveriarbejde hos Fader; det er for Resten påfaldende, hvor meget venligere han er imod mig når han er i København, end når han er på Langeland.
I Dag har jeg fordrevet Dagen under en fortsat lys og lykkelig Stemning. Selv Besøget hos Fader i Morges var jeg tilfreds med, jeg gik for Resten tidligt derfra for at spille Tennis med Gohr.
Jeg har oplevet noget, der er meget glædeligt i Dag, noget der måske vil have stor Betydning for min Fremtid, nu skulle I høre – ja det varer for Resten lidt endnu. Dagen begyndte hos Grev Reventlow, hvorfra jeg gik til den romerske Badeanstalt og tog Bad, derfra hjem.
Efter Middag havde jeg min sædvanlige Undervisningstime i L’Hombre af Graaes og gik derefter hen i Dagmarteatret og så Et Sølvbryllup.
Efter at have fuldendt Engelsktimen hos Fugl gik jeg hen for at tage Billetter til Miss Helyett på Casino til Preben (mærkelig Distraktion) Haffner og mig. I Strandstræde så jeg Prinsesse marie spadsere med en lille Dreng ved hver Hånd, de er så søde hendes Børn.
Vi gik bagefter i Det Kongelige Teater og så Drachmanns Ved Bosporus (Tyrkisk Rokoko bearbejdet for Scenen) samt det uopslidelige Aprilsnarrene. Man nyder bedre de af Erotik glødende Vers ved at læse dem.
Arvingen til Storbritanniens Krone, Prinsen af Wales ældste Søn er bleven forlovet med Prinsesse Victoria af Teck. Hun er en Datter af Hertugen af Teck og den afdøde Hertug af Cambridges Datter.
Jeg gik hjem til Nørre Farimagsgade og klædte mig om for at spise med Forældrene. Vi fire vare til Førsteopførelsen af Operaen Heksen.
Jeg glædede mig enormt til Kameliadamen og nød det i høj Grad, mere end sidst. Fru Sechers ”Kameliadame” kan ikke overtræffes af nogen dansk Kunstnerinde. Man føler sig overbevist om at hun er således som Marguerite var i 1845 i Alexandre Dumas Hjerne.
Søgte W. Leth i hans nye Lejlighed i Nørre Voldgade, jeg opdagede at Jacques Wiehe bor i Huset ved Siden af. Hvor jeg dog gerne vilde gøre hans og hans Broders Bekendtskab, men det skal nok ske i Løbet af denne Vinter, jeg plejer gerne i god Tid sagt, at opnå det som jeg har sat mig for.
Vi havde Besøg af Gohr fra 11-12. Efter Frokost satte jeg mig til at læse, min Tingsret, men blev afbrudt af Besøg. Først kom Vincens Leth, der havde en Pose med nyt, så kom Constantin, der blev forbavset ved at træffe sin Broder og endelig Frederik.
Efter Middagen og Cigarer, hvilken sidste blev nydt i Prebens Værelse, hvor Graaes også sad, klædte vi os om til Teatret. Vi skulle først hente Waldemar, talte med Wilhelm deroppe, kørte med Waldemar i Sporvognen til Kronprinsessegade og hentede Lercherne.
Vi spiste til Middag hos Forældrene, der begge vare meget fornøjede med Aftenen i Går. Moder fortalte mig at hun netop i Går for 23 År siden havde været til en lignende Lørdagsdans hos mine afdøde Bedsteforældre og at hun på den Aften var bleven forlovet med Fader.
Jeg holdt mig inde hele Eftermiddagen på Grund af Forkølelsen og læste med ublandet Nydelse Wilhelm Holstes (Frøken Holstes Faders) bog om Felttogene i første Krig, især Ulykken i Eckernförde Fjord med ”Christian den ottendes” Sprængning er levende beskrevet.
Kom ikke til Manuduktionen i Morges, heller ikke til engelsk. Jeg læste hele Eftermiddagen i "Felttogene 48-49-50” og ikke mine Lektioner. Efter Middag havde vi et længere Besøg af Reumert.
Vi spiste alle sammen og vare i Det Kongelige Teater alle sammen. Forældrene gjorde dem al mulig Umage at behage Graaes, hvilket også lykkedes.
Preben og jeg spiste Middag alene med Moder, da Fader var til Herreselskab hos Frijs. Umiddelbart efter Bordet toge vi Afsked og gik hen til Casino. Constantin og Waldemar sad allerede i Logen.
Direktør Abrahams var hos Forældrene i Niels Juelsgade til Middag og som altid underholdenende.
Preben kunne ikke komme med til Middagen for Prins Hans på Grund af sin dårlige Fod.
I Dag var det den sidste Dag af Forældrenes Københavnssæson – de komme i øvrigt tilbage på Kongens Fødselsdag og selvfølgelig til Guldbrylluppet. Hans og Hansen kom her hen for at tage Afsked fra Graaes og vi fulgte dem Hjem, hvorpå vi med Hans alene spadserede på Langelinie.
Jeg vågnede glad og fornøjet og gik efter at vi ved Teen havde givet Graaes, der var grådige som Ulve efter Fortællinger fra Hofballet, et begejstret Referat over Festen, hen til Moder.
Vi var i Casino og så Edward Brandes ret underholdende, men skabelonmæssige og overdrevne Drama Et Brud. Bagefter gik Mikadoen. Vi sad ved Siden af Professor Ipsen, med hvem vi talte i Mellemakterne, i den lange Pause talte jeg med Kandidat Höhling.
Var om Aftenen i Casino og så Dronning Crinoline. Sad ved Siden af Overhofceremonimester Oxholm og Frue. Fru Oxholm bemærkede særdeles træffende om de i Stykket optrædende Damer: ”De ville forekomme mindre uanstændige såfremt de slet ingen Klæder havde på”.
Preben og jeg spiste så en hyggelig Middag sammen i Dagmarhotellet og vare i Dagmartheatret til Den indbildte Syge og morede os i Særdeleshed over Sophus Schandorph der sad på første Række og formelig jublede over de i Stykket forekommende Platituder.
Så på Dagmarteatret et stærkt folkekomedieagtigt Drama Proletarer, af den ungarske Forfatter Csiky. Det var dårligt indstuderet, i Huj og Hast og slet sammenspillet, det er første Gang, jeg under Professor Riis-Knudsens Direktorat har set en helt ud tarvelig Forestilling.
Ese Quaade har nu også fået samlet en Loge til Dagmarteatret i Vinter, nu have vi da skaffet Professoren i Jernbanegaden to Loger med crème de la crème af Københavns Adel til hans Teater, han gnider sine hænder, det er noget for ham.
Folk er meget forbavsede over at Løjtnant Dons har udfordret Robert Henriques i Anledning af dennes Omtale i ”Dannebrog” af Løjtnantens Søster, Sangerinden.
Vi havde det meget hyggeligt og var bagefter henne på Casino at se En Bortførelse ved Det kongelige Teater. Bortføreren er den bekendte Admiral, Grev Danneskiold og hans Ven er Grev Ahlefeldt-Laurvig.
Var så på det kongelige Teater, hvor jeg så Den kære Familie. Det er virkelig en overmåde vittig og morsom Samfundssatire og hvilket ypperligt Spil.
Efter Middag kom Preben minor og besøgte os, vi måtte jage ham væk da jeg skulle i Teatret. Jeg så Pernilles korte Frøkenstund og Fjernt fra Danmark.
Efter Middag var jeg henne på Casino at se det uhyggelige og triste, men meget interessante tyske Stykke Sodomas Undergang: En ung Mand af fattige Forældre er blevet Kunstner og er med et Slag blevet berømt ved sit Maleri ”Sodomas Undergang”.
Spiste med Preben hos Moder og var til en ny Fiasko på det kgl. Teater; det var Premieren af Gunnar Heibergs Kunstnere, noget elendigt Makværk, der blev hysset til døde af Publikum.
Om Aftenen gik jeg ud i Folketeatret og så Lykke-Pers Rejse, en Eventyrkomedie af Strindberg, rigtig pæn, sat udmærket i Scene og spillet godt, særlig for den unge Birchs Vedkommende. Han havde Hovedrollen.
Preben og jeg gik med Sophus hen i Dagmarteatret at se det nye svenske Stykke Fætter Georg. Det indeholder en hel Del lattervækkende Scener og det blev spillet godt af Dagmarteatrets flinke Skuespillere. Neumann vakte i en stærkt karikaturagtig Rolle ustandselig Moro.
Med Moder var Preben og jeg henne at se Førsteopførelsen af Macbeth. Nu da Det Kongelige Teater aldrig spiller andet end Tragedier bliver der da endelig Anvendelse for Fru Nyrup, der som Lady Macbeth ret af Hjertens Lyst slog sig løs.
Efter Frokost gik jeg hen i Strandstræde 10 for at høre om jeg kunne træffe Solodanser Hans Beck. En ung Pige åbnede for mig og sagde at Hans Beck først var hjemme Klokken 4. Så gik jeg op i Café Bernina og sad der en Times Tid og så ud at besøge Søstrene på Nørregade.
Preben og jeg var i Dagmarteatret med Sophus Scavenius og så Gjellerups nye Skuespil, En Million. Det er pyramidalsk kedeligt og Handlingen fjollet: En Millionær elsker en ung Fyrstinde men frygter for at hun kun tragter efter hans Penge uden at føle Kærlighed til ham.
Jeg så på Det Kongelige Teater Holbergs Don Ranudo. Det er det mindst morsomme af Holbergs Stykker, egentlig en Tragikomedie, og det har ikke været opført siden 1826.
Vi spiste hos Moder og straks efter Bordet begyndte vore spillende med Hans Beck i Spidsen at komme. Han var henrykt over Avisernes og Publikums gunstige Dom over Udførelsen af Blomsterfesten i Genzano.
Med Moder, Preben, Hans og Hansen var jeg i Det kongelige Teater for at se Balletten Blomsterfesten i Genzano. Det var en Nydelse lige fra først af, men den kulminerede da Valborg Jørgensen og Hans Beck viste dem på Scenen.
Vi havde Prøve Kl. 9 i Morges. Jeg mødte Hans Beck på Vejen hen til Niels Juelsgade og vi fulgtes så derhen. 3 Gange prøvede vi Intrigerne igennem og med ikke svigtende Humør. Så spiste vi alle Frokost og skiltes.
Jeg var hjemme hos Graaes til Middag og gik hen på Folketeatret, hvor jeg så Bauditz’ Roman Krøniken fra Garnisonsbyen i dramatiseret Skikkelse. Jeg havde megen Fornøjelse af at se Stykket. Det foregår 1863-64 og det er som slog den én et Pust i Møde fra hin Tid.
Jeg var med Edward Dons henne at se Bjørnsons morsomme, men mod Slutningen farceagtige Geografi og Kærlighed. Frøken Antonsen glimrer deri som Stuepigen Ane. Vi vare efter Forestillingen inde hos à Porta.
Derfra gik jeg i Dagmarteatret, hvor jeg kom til anden Akt af Fætter Georg. Ved Siden af mig sad Charlotte Holm, som jeg havde set sidst for 4 År siden, den Sommer jeg var bleven Student.
Om Aftenen var jeg henne at høre Grandjeans nye Opera Oluf, hvori Herold glimrede i Hovedpartiet.
Klokken 8 i Morges cyklede Sophus Scavenius, Preben og jeg ud til Trudsholm at besøge Henrik Scheel, vi spiste ham næsten ud af Huset, så sultne vare vi. Vi vare i København igen til Teatertid og alle tre samt Haffner gik vi til Et Folkesagn der genopførtes i ny Indstudering.
Jeg var oppe hos en fattig Familie, hvis Fader pludselig faldt død om forleden i Istedgade og har efterladt sine i den yderste Elendighed. De blev meget glade over den ringe Hjælp, jeg ydede dem. Telegrafen meddeler at Kammerherre Fallesen er afgået ved Døden.
Borgmester Chemnitz i Haderslev er bleven afskediget som følge af hans brutale Adfærd overfor de danske Skuespillere. Der kan man dog se at det var ganske godt vi for en Gangs Skyld satte os på Bagbenene, ellers var den Sag helt dødt hen.
Jeg var om Aftenen henne at se Yrsa. Oehlenschlägers skønne Digtning blev på det hæsligste mishandlet af de Optrædende, der dog skulle synes snart at have fået Rutine med Hensyn til Tragedien.
Jeg var om Aftenen til en af Dagmarteatrets virkelig gode Forestillinger, bestående af Den indbildt Syge og Fru Lefflers Den Kærlighed den Kærlighed.
Trods Sygdom og Dårlighed tog Faderen i Morges til Odense i Anledning af Genvalgene til Landstinget.
Jeg var oppe at se til Hans Beck, der nu er bleven Balletmester. Han var synlig glad ved at se mig igen og havde en Masse at fortælle mig om sin Ferie og sin Balletturné i Provinsbyerne.
Jeg så i det kgl. Teater et pænt og let harmløst et Akts Stykke af Reumerts Før Daggry, det er den Slags Stykker Teatrets gamle prøvede Kræfter føle dem mest hjemme.
Hvilket yndigt Vejr! Preben og jeg tog vore Cykler frem og kørte ud til Dyrehaven, der lå drømmende i den underlige vemodige Efterårsstemning. Vi spiste på d’Angleterre med Faderen, Onkel Fritz og Erik. Preben og jeg bagefter hen i vort så kære Dagmarteater og så to nye Stykker.
Fader var i Dag oppe hos Prins Christian for at invitere ham til Tranekær, men kunne som sædvanlig intet Svar få, da Prinsen først skulle bede sin Fader om Tilladelse. De kære Mennesker er aldrig til at få et bestemt Svar af.
Ved femtiden kom Faderen og aflagde Besøg hos Graaes og os. Han udtalte sin Forvisning om at vi snart helt og holdent ville glide over i Enevælden og at denne Form for Statsstyrelse var ham den mest tiltalende, mon egentlig ikke adskillige andre foruden ham nære den samme Anskuelse?
Jeg gik en lang Tur efter Frokost med Flemming Lerche. Med Preben gjorde jeg en Del Pligtvisitter og halv seks gik jeg op til Wilhelm Wiehe for at bede ham om nogle Timers dramatisk Undervisning.
Dagmarteatrets Udførelse af Oehlenschlägers Stærkodder blev et nyt Led i Kæden af smukke Tragedie-aftener denne Scene har haft så mange af. Selvfølgelig var Wiehe og Frøken Blad, der som Eigil og Helga plukkede de fleste kunstneriske Laurbær.
Efter at jeg havde løst Billet til Stærkodder, cyklede jeg en Tur ud ad Strandvejen. Ved Middagen sad Preben og jeg og glædede os til Stærkodder og Graaes erklærede at de var meget spændt på at se det til Abonnementet på Mandag.
Lidt over halv nu var Preben og jeg på Banegården og noget efter så vi Kaptajn Jakobsens, Prins Christians Adjudant komme. Prinsen selv kom kørende 5 minutter før Togets Afgang omtrent samtidig med de to Scavenius, Appeldorn og Carl Bille-Brahe. Vi steg ind i to Kupeer.
Prinsen var tidlig om Morgenen ude med Christian Nielsen efter Hjorte og Bukke og fik to af de første og en af de sidste.
P.A. Rosenbergs nye Stykke Henning Tondorf på Dagmarteatret gjorde stormende Lykke. Det er et Indlæg for den Anskuelse at en Mand, der opdager at han ikke har følt den rette Kærlighed til sin Kone, har lov til at forlade hende og følge den han virkelig elsker.
Alexander den tredje er afgået ved Døden. I ham har Danmark mistet en trofast Ven, han elskede Danmark og var lykkelig når han om Efteråret kom hertil.
Jeg kunne ikke modstå det, men måtte hen at se Henning Tondorf igen, og det for tredje Gang.
Efter at have læst hos Koefoed fra 6 til 7 gik jeg hen på Casino at se Robinson Crusoe og morede mig ærligt talt godt over denne Fuldblods Folkekomedie.
Efter en interessant og underholdende Time i Statistik hos Koefoed var jeg med Preben henne at se Svend Dyrings Hus. Jeg sad ved Siden af Hans Rosenkrantz, der fortalte mig en Del om tysk Skuespilkunst, hvilken han kender fra den Tid han var Legationssekretær i Berlin.
Vi fik i Dag Besøg af Hans Beck, der med den for sceniske Kunstnere ejendommelige Sangvinitet så det kgl. Teaters Fremtid under dets nye Chefer i de mest rosenrøde Farver.
Det Kongelige Teater og Dagmarteatret fejrede i Dag Årsdagen for Oehlenschlägers Fødselsdag ved Opførelsen af henholdsvis Dronning Margareta og Stærkodder.
Allerede i Dag måtte jeg hen på Dagmarteatret for at tage Billetter til Vasantasenas Opførelse på Søndag. Hele Gulvet er udsolgt til dobbelte Priser og jeg måtte tage til Fremmedlogen. Folk stode i Række til helt ud på Gaden. Vi spiste Middag med Fader, Onkel Isse og Grev Frijs.
Jeg gik i Dag en Tur gennem Botanisk Have, man kan i Grunden ikke tænke sig en smukkere Udsigt end den fra Terrassen udenfor Palmehuset. Preben og jeg var naturligvis atter til Vasantasena og nød det lige så meget som i Går men på en mere rolig og reflekteret Måde.
Da vi i Aften atter var til Vasantasena traf vi en hel Mængde Bekendte, deriblandt Kaases og Frøken Falbe. Da vi fortalte sidstnævnte at det var tredje Gang vi så Stykket sagde hun med sin morsomme Blanding af Alvor og Skæmt: De elsker nok også Skønhed.
Jeg var i Aften for fjerde Gang med Preben henne at se Vasantasena. Det er bleven et Kassestykke, hvortil der ikke er set Magen siden 1887 da Landsoldaten gik. Aften efter Aften udsolgt Hus til fordoblede og forhøjede Priser. Vi traf i Teatret Arendrup og Moltke-Huitfeldterne.
Preben og jeg gik en Tur med Sophus Scavenius og Arendrup og var for femte Gang til Vasantasena, denne Gang fra vor Abonnementsloge. Alle Damerne svømmede i Begejstringstårer og var ude af sig selv af Glæde over den gribende sidste Akt.
Premiere på Casino. Erna Juel-Hansen holdt for med en 3 Akter af den gammelkendte Art Principerne leve. Et tamt og flovt Udfald mod den Moderne Kvindeemancipation, Jacques og Emma Wiehe fik dog Lejlighed til heri at yde god Kunst.
Nu kommer Prinsesse Marie tilbage fra Frankrig, efter at have gennemgået en Kur imod sin Drukkenskab. At hun er bleven syg er da ikke til at undre sig over når hun foruden at være usædelig også hver udslagne Dag drikker sig plakatfuld.
Dagmarteatrets Primadonna, Frøken Hornemann, har opsagt sin Kontrakt med Professor Riis-Knudsen, da hun ikke vil blive brugt i Resten af Sæsonen på Grund af Professorens nuværende Passiar for Frøken Blads Talent.
Preben havde mange Ærinder at besørge inden sin 2½ Måneder lange Lysttur til Vestindien. Jeg vil komme til at savne ham umådeligt i Vinter, Gud ved hvorledes det vil gå mig når vore Veje helt skulle skilles, han er det Menneske, jeg holder mest af.
Jeg var henne på Folketeatret at se Sardous Madam Sans-Gene, der har gjort så stor Lykke på samtlige Europas større Scener.
Om Morgenen var jeg henne at se til Sophus Scavenius, der fuldt påklædt lå og sov på Sofaen efter Nattens Udskejelser. Med Haffner, som jeg traf udenfor Porten fulgtes jeg til Vestervold, han skulle til en bedre Frokost hos Marie Treschow.
I Dag spiste jeg på Phoenix med Fader, Scheel og Treschow Sannarp. Oppen-Schilden og Scheel var i sidste Øjeblik blevne tilsagte til Taffel hos Kronprinsen men knap en Time efter at de var kørte til Amalienborg sad de ved vort Bord på Hotellet.
Da jeg havde været hos mine to Manuduktører gik jeg ind på d’Angleterre, hvor jeg spiste Frokost. I tykt Snevejr gik jeg hjem til Nørre Farimagsgade og satte mig til at læse.
Jeg gik mig en meget rar Tur ud på Landet, Sneen lå skær og hvid på Markerne og glitrede i Solskinnet. Jeg gik hjem ad Frederiksbergs Villaveje, der kan jeg så godt lide at gå.
Sophus Scavenius hentede mig til en Spadseretur ud til Enden af Frihedspromenaden, det var så koldt at vi næsten var de eneste derude.
Jeg gik mig en rar Tur ud gennem Yderkanterne af Byen og da jeg Kl. 7 gik fra Manuduktøren styrede jeg mine Fjed mod Jernbanegade. Forestillingen var imidlertid blevet forandret på Grund af Fru Riis-Knudsens Sygdom og Scenens Børn gaves i Stedet for den averterede Forestilling.
Jeg gik med Graae en Tur gennem Frihavnen og kom først hjem lige til Middag. På Casino så jeg en vild engelsk Farce Niobe i hvilken Fru Gjørling optrådte som Gæst.
Et heftigt Snefog har det været hele Dagen, og heftigt fygede det da jeg efter Middag gik til Kofoed for at få min Time i Statistik. Derfra vadede jeg fuld af Glæde ad Strøget til Dagmarteatret.
Jeg var igen henne at se Et Ungkarlehjem og havde megen Glæde af Neumanns frodige Lune, Augusta Møllers rappe Husbestyrerinde. Jeg traf Neergaard fra Faarevejle, der havde gået over Isen fra Rudkøbing og var kommen med Istransport over Storebælt.
Jeg var meget søvnig hele Dagen ovenpå Soireen, spiste med Faderen og var med ham til en af de traditionelle kedelige Forestillinger på Det Kongelige Teater, der under de Hansen-Danneskjoldske Æra udelukkende er blevet viet til Duftvaudeviller og Scribe.
Jeg spiste atter i Dag en hyggelig Middag med Fader og Bøgh og medens de to gik til Madame Sans-Gêne ilede jeg til det for mig kæreste Sted, Dagmarteatret, hvor jeg atter så Et Ungkarlehjem.
Jeg var atter i Aften henne at se Scenens Børn, dette Stykke har noget underligt tiltrækkende for mig, det er især de mange vittige og åndrige Replikker i Stykket, der hør, at jeg så mange Gange kan se Stykket.
Jeg gik hen til mit kære Dagmarteater og så Et Ungkarlehjem og Et Oprør. Traf Marer, der foreslog mig at læse nogle Roller sammen med ham, siden jeg interesserede mig så meget for dramatisk Kunst, hvilket jeg med stor Glæde takkede for.
For nogle Dage siden skød Chefen for Sædelighedspolitiet, Korn, sig.
Preben og jeg var henne hos Marer, vor dramatiske Læremester. Når jeg fraregner de Timer, hvori Jeg er i Dagmarteatret, er den Tid, i hvilken jeg nyder Marers Instruktion, den behageligste.
Jeg så Gabrielle de Belle-Isle igen og fandt at de optrædende efterhånden vinde i Sikkerhed i Formen, særlig Fru Riis. Nede i Caféen traf jeg Sophus Scavenius og Carl Leth, der begge døsede livstrætte over deres Cognac.
Over hele Landet har det været Sejr på Sejr for Modstanderne af Forliget. Hovedresultatet er følgende: 53 Højre og Moderate og 62 Radikale (44 Radikale, 8 Socialister og 10 Bøjseniter) Regeringen har altså intet Flertal mere, stakkels Reedtz-Thott: Hvad vil Følgen blive?
Om Morgenen ved 9-Tiden var jeg henne hos Marer og tilbragte nogle særdeles behagelige Timer, så var jeg henne hos Oberstløjtnant Edvard Nielsen for at lykønske ham til hans Fødselsdag.
Det var ”De unge Herrers Bal” i Aften. Jeg havde lovet mig selv, at jeg ved denne Lejlighed skulle tale ud til Komtesse Moltke og spørge hende om hun ville være min Kone.
Oppe på Tennispladsen mellem en Masse Damer og Herrer traf jeg Henny Moltke, men kunne naturligvis der mindre end andre Steder komme til at tale alene med hende, hun og Agnete var i øvrigt uadskillelige, og jeg måtte så snakke til dem begge på en Gang.
Efter Laboratoriet læste jeg og var henne hos Marer. Den uhørte Politiskandale sætter alle Sind i Bevægelse og Forbitrelsen over den Måde, hvorpå Øvrigheden håndhæver den offentlige lovbeskyttede Prostitution er bleven øget ved Borgermester Hansens naive Udtalelser i Borgerrepræsentationen.
Der kommer værre og værre Oplysninger om de Misbrug Sædelighedspolitiet har gjort sig skyldig i på deres iltre Jagt efter Forsyning af ulykkelige faldne Kvinder til de af Staten beskyttede Bordeller. Det gælder for Opdagerne om at snuse så mange Ofre som muligt op og så slæbe dem op på Rådstuen.
Da vi kom til Asminderød steg vi af ved den berømte Kro og satte vore Cykler ind i Stalden. Så bestilte vi Middag hos den smukke unge Værtinde og gav os meget hungrige i Lag med den. Maden var ypperlig og Vinen med.
Jeg så i Aften atter det interessante borgerlige Skuespil Maria Magdalene og nød som sædvanligt Frøken Hornemanns gribnde Spil, også Marer yder noget virkelig godt som den letsindige og godmodige Carl, måske arbejder han for stærkt på at gøre Figuren sympatisk.
Jeg var til en klassisk Aften på Det Kongelige Teater, det var Moliere og Holberg, som holdt for, henholdsvis med Fruentimmerskolen og Den forvandlede Brudgom.
Vi havde om Formiddagen Besøg af Marer, der var henrykt over det Rejsestipendium Staten har tilstået ham i hans Egenskab af Skuespiller og Forfatter, han agter sig til Paris og Italien.
Der skete et ganske pudsigt Uheld ved Opførelsen af Kampen for Tilværelsen i Aften. Idet Alfred Møller skal til af skyde sin Datters Forfører, Paul Astier alias Bjørn Bjørnson klikker Pistolen, men den tykke Alfred taber ikke Kontenancen.
Gamle J.P.E. Hartmann blev i Dagens Løb hædret på mange måder i Anledning sin 90-årige Fødselsdag. Jeg var til Stede ved Festforestillingen i Det Kongelige Teater og havde betalt min Plads med ikke mindre end 20 Kroner.
Sædelighedssagen, der nu er kommen for Kriminalretten, behandles af Ussing, der har taget kraftig fat på at rense denne Augiasstald, som vort Sædelighedspoliti viser sig at være.
Uagtet vi havde Abonnement i Dagmarteatret i Aften satte jeg mig dog ned på min sædvanlige plads i Parkettet for at undgå alt Pjattet af Logernes Befolkning. Der gik Elith Reumerts Tevandsenakter Amoriner og Gustav af Geijerstams noget tynde Farce Aldrig i Livet.
Jeg var med Preben henne på Dagmarteatret at leje en ny og større Loge for næste Sæson. Så kørte vi på Cykel ud til Skodsborg. Jeg så for første Gang i lang Tid Dronningen kørende i åben Vogn, hun havde Frøken Falbe med.
Jeg var i det kgl. Teater og så Sparekassen. Så meget er vist, at om jeg end bliver 80 År og i den Tid går lige så hyppig i Teatret som hidtil, vil jeg aldrig se magen til Fru Phister klassiske Madam Rust. Det var altså sidste Gang man så hende. En underlig Tanke.
I Dag var jeg for sidste Gang på Laboratoriet, så er det da overstået. Jeg var henne at høre Mozarts dejlige Tryllefløjten og beundrede deri Frøken Noacks dygtige Udførelse af Paminas Parti.
En Mængde Skibe af alle mulige Nationer ligge her for Anker på Reden og vente på at kunne sejle ned til Kiel til Nordøstersøkanalens Åbning. Det vrimler på Gaderne af små brune Portugisere og af amerikanske Negre, hvilke sidste kaste begærlige Blikke efter de hvide Københavnerinder.
Politiskandalen sysselsætter vedblivende Folks Sind og Ussing putter den ene Politimand efter den anden i Brummen uden at vor umulige Politidirektører Eugen Petersen lader til at ane det mindste; på Overbetjent Meyer tages der med Fløjlshandsker.
Jeg var på den frie Udstilling og beundrede der særlig Krøyers Portrætter, Zahrtmanns farverige sydlandske Landskaber og Julius Paulsens grå og stormfulde natlige Landskaber. Jerndorffs kolossale Maleri af Olaf Rye i Slaget ved Fredericia er af stor og gribende Virkning.
Gladstone er kommen hertil på den uhyre Dampkolos Tantallon Castle, der ligger i Frihavnen. Dette Skib ejes af den [den] stenrige engelske Reder Sir Currie.
Jeg har fået en Kurv. Jeg har friet til Henny Moltke og hun har svaret nej, uagtet hun i over et År har givet det Udseende af at hun var forelsket i mig. Hun ville ligesom nødig sige nej og svarede undvigende, da jeg spurgte hende om det skulle betyde nej, nikkede hun bekræftende.
Et Sidestykke til Fader så jeg i Aften på Dagmarteatret i Edgar Høyers nye Stykke Etatsrådens Stiftelse. Departementschef Andersen forfølger ligesom han med blindt Had alle de nye Bevægelser i Tiden, kun det, som havde Kurs i hans Ungdom duer til noget.
Jeg var for anden Gang henne at se Etatsrådens Stiftelse på Dagmarteatret. Stykkets vittige Dialog og på sine Steder ret rammende Satire morede mig atter.
Til Middag kom Haffner der ville på Komedie med os andre. Marer kom lidt efter at vi havde spist. Han ville også hen i Folketeatret og se En fattig ung Mands Eventyr, han fulgte så med os. Særlig Fru Rosenberg lagde megen Poesi ind i sin Rolle.
Jeg var til Carmen. Fru Bjørnson sang Carmen med sin sande og kraftige Alt. Hendes Carmen er en Blanding af fræk og kynisk Indolence og sydlandsk Ilterhed.
Med Godske-Nielsenerne var jeg en Tur ude at vandre på Landet og spiste Middag hos Moder. Med Moder og Frøken Bluhme havde jeg en ivrig Diskussion om det evindelige Ægteskab. Så var vi alle henne i Dagmarteatret for at se Oehlenschlägers Tordenskjold.
Jeg var henne at aflægge en længe skyldt Visit hos Marers. Han var optaget af at give nogle af Dagmarteatrets Skuespillerinder Instruktion, imedens snakkede jeg med Fruen, der er højt frugtsommelig, hvad der i øvrigt ikke misklæder hende. Så røg jeg en Cigar inde hos Manden.
I Det Kgl. Teater var jeg til Stede ved Førsteopførelsen af Emma Gads Rørt Vande. Kommandørindens nye Lystspil forekom mig endnu mere dilettantisk end hendes tidligere Arbejder og Satiren over en vis litterær Klikes løse Ægteskabsforhold var hverken dyb eller rammende, knap nok morsom.
Spadserede en rar Tur og var med Preben henne at se Fristelsen og Sylfiden, i hvilket sidste Stykke Frøken Ellen Price havde overtaget Effys Rolle efter den i afvigte Sæson afgåede Fru Reumert. Hun har et indtagende Smil og en udtryksfuld Mimik.
Om Aftenen var jeg med Preben henne at se Etatsrådens Stiftelse. Man kan ikke nægte, at det jo er med meget Humør og Vid at Overretssagfører Edgar Høyer i dette Stykke revser den gamle Generations Bornerthed og Mangel på Forståelse overfor Rørelserne hos de Unge.
Jeg var om Aftenen henne i Dagmarteatret at se Varulven og César Girodot. Særlig det sidste Stykke gik i en betydelig mere afrundet Skikkelse end ved Premieren og der var mere festivitas over Neumanns Isidore.
Fru Julie Lange-Hansen er pludselig død. Den evigglade, ægte københavnsk-danske Datter af gamle Lumbye vil blive savnet af alle. Hvem kunne modstå hendes brede gemytlige Lune? Man lo jo allerede når man hørte hende mumle ude mellem Kulisserne inden hun trådte ind på Scenen.
Jeg gik en Tur med Faderen. Om Aftenen var jeg henne at se Fætter Georg. Albrecht Schmidt havde arvet Titelrollen efter Martinius Nielsen og var adskillig naturligere end Forgængeren. Af Bekendte traf jeg i Teatret Wiehe og Carl Behrens.
Preben og jeg var på Folketeatret og så det engelske Ægteskabsdrama Den anden Hustru. I Teatret talte vi med Leon Moltke. Foran mig sad Fru Erna Juel-Hansen.
Vi var henne til Drot og Marsk. Det er en ublandet Nydelse at se Simonsen og Frøken Dons som Marsk Stig og Fru Ingeborg. Både i sanglig og dramatisk Henseende er det to udmærkede Præstationer. Simonsen står højest som Sanger, Frøken Dons som Tragedienne.
Erik Schrams nye Stykke Ungt Bal er noget tyndt. De elskovsfulde Samtaler mellem de mere eller mindre havarerede Kærestefolk er imidlertid smukke og originalt friske.
Jeg spadserede en Tur med Bache, der ligesom jeg var meget forbavset over den i Går deklarerede Forlovelse mellem den 23-årige Prins Carl og hans 3 År ældre kødelige Kusine, Prinsesse Maud af England. Hun ser ud som kunne hun være hans Moder.
Inde på A Porta talte jeg med Abrahams, hvis små spillende, ikke tillidsvækkende Øjne lyste helt fornøjede trods den noget uheldige Begyndelse på Teatersæsonen, han har sikkert et Kassestykke i Baghånden.
Jeg spiste med Moder og var henne i Det Kongelige Teater, der har begået den Dumhed, at tage Perrichons Rejse, der tidligere hørte til Folketeatrets Repertoire, op. Imidlertid var der ingen synderlig Grund for Publikum til indigneret at hysse.
Jeg ved inde hos Guldsmed Dragsted for at hente de to Fingerringe, som Preben og jeg have bestilt. De er efter Ønske blevne ganske ens: af hamret Guld, en Diamant omgivet af to Rubiner. Vi ville bevare dem som Erindring om hinanden, når vi i Februar Måned skulle skilles.
Vi spiste med Forældrene og var henne i det kgl. Teater og så Hetzes poetiske Kong Renés Datter og Holbergs De Usynlige. Fru Hennings var vidunderlig dejlig som den blinde Jolanthe, men stod desværre uden nævneværdig Støtte fra de andre agerendes Side.
Faderen kom og holdt Foredrag om at jeg måtte holde mere på min Værdighed i alle Livsspørgsmål særlig i et sådant som det, der angår Henny Moltke, nu mente han virkelig, at jeg burde holde mig tilbage og lade hende komme til mig.
Kl. 1 kørte Moder og jeg til Fredericia, mon jeg nogensinde mere får Grandmama at se? Ved Dampfærgen skiltes Moder og jeg og lidt efter sad jeg i Kupeen, mit højeste Ønske, at komme til at rejse alene til Udlandet, var opnået og henrykt var jeg.
Der lå tre Breve til mig fra Moder, alle fulde af Kærlighed. Det sidste indeholdt Meddelelsen om at det nu var lykkedes Henny Moltke ved sit Koketteri at fange Wedell-Neergaard, nu er de forlovede.
Det er nu slået fast, at Fader fra Maj 1897 overlader mig Lundsgaard med dets Hovedgård, Skove og Bøndergods, NB ikke en eneste Fæstegård er solgt.
Forældrene ligge ude på Rheden med Gæa. Jeg var derfor sammen med Preben ude at besøge dem. Vi kørte alle 4 ud ad Strandvejen. I Taarbæk besøgte vi Alfred Benzons. Hvor er den permanent hvidklædte Fru Benzon dog yndig.
Jeg kørte en Tur med Moder ud til Runddelen, hvorefter vi spadserede gennem Frederiksberg Have og Søndermarken. Om Aftenen så jeg på Dagmarteatret Professor Crampton. Hvad der mest glædede mig ved denne Forestilling var [at] se Schyberg som Elskeren.
Så på Dagmarteatret Zakarias Nielsens ret tarvelige Ellen Vaage. Udførelsen bødede ikke på Stykkets Mangler.
Så Cornevilles Klokker og talte i Foyeren med en af Blocherne.
Med Preben var jeg i Dagmarteatret og så Hugos Angelo.
Forældrene havde Middag igen i Dag. Den mest celebre af Gæsterne var Estrup. Jeg snakkede med ham om Kretakrisen.
Om Aftenen iførte jeg mig min Gallauniform og kørte op til Quirinalet. En sød Lakaj ligesom på Amalienborg åbnede Vogndørene. Hele Vejen op ad Trapperne stod de røde Lakajer i Rækker foran Gelænderet og stod ret ligesom Soldater.