1890-1899

Efter Middag styrtede vi over Hals og Hoved til Aladdin og kom fem Minutter for tidligt. Stykket varer fra syv til tre Kvarter på Tolv, har 22 (toogtyve) Tableauer og Forspil af Orkestret er strøget for at det ikke skal vare endnu længere.

Jeg gik hjem til Nørre Farimagsgade og klædte mig om for at spise med Forældrene. Vi fire vare til Førsteopførelsen af Operaen Heksen.

Jeg glædede mig enormt til Kameliadamen og nød det i høj Grad, mere end sidst. Fru Sechers ”Kameliadame” kan ikke overtræffes af nogen dansk Kunstnerinde. Man føler sig overbevist om at hun er således som Marguerite var i 1845 i Alexandre Dumas Hjerne.

Søgte W. Leth i hans nye Lejlighed i Nørre Voldgade, jeg opdagede at Jacques Wiehe bor i Huset ved Siden af. Hvor jeg dog gerne vilde gøre hans og hans Broders Bekendtskab, men det skal nok ske i Løbet af denne Vinter, jeg plejer gerne i god Tid sagt, at opnå det som jeg har sat mig for.

Vi spiste til Middag hos Forældrene, der begge vare meget fornøjede med Aftenen i Går. Moder fortalte mig at hun netop i Går for 23 År siden havde været til en lignende Lørdagsdans hos mine afdøde Bedsteforældre og at hun på den Aften var bleven forlovet med Fader.

Jeg holdt mig inde hele Eftermiddagen på Grund af Forkølelsen og læste med ublandet Nydelse Wilhelm Holstes (Frøken Holstes Faders) bog om Felttogene i første Krig, især Ulykken i Eckernförde Fjord med ”Christian den ottendes” Sprængning er levende beskrevet.

Kom ikke til Manuduktionen i Morges, heller ikke til engelsk. Jeg læste hele Eftermiddagen i "Felttogene 48-49-50” og ikke mine Lektioner. Efter Middag havde vi et længere Besøg af Reumert.

Direktør Abrahams var hos Forældrene i Niels Juelsgade til Middag og som altid underholdenende.

Preben kunne ikke komme med til Middagen for Prins Hans på Grund af sin dårlige Fod.

I Dag var det den sidste Dag af Forældrenes Københavnssæson – de komme i øvrigt tilbage på Kongens Fødselsdag og selvfølgelig til Guldbrylluppet. Hans og Hansen kom her hen for at tage Afsked fra Graaes og vi fulgte dem Hjem, hvorpå vi med Hans alene spadserede på Langelinie.

Var om Aftenen i Casino og så Dronning Crinoline. Sad ved Siden af Overhofceremonimester Oxholm og Frue. Fru Oxholm bemærkede særdeles træffende om de i Stykket optrædende Damer: ”De ville forekomme mindre uanstændige såfremt de slet ingen Klæder havde på”.

Preben og jeg spiste så en hyggelig Middag sammen i Dagmarhotellet og vare i Dagmartheatret til Den indbildte Syge og morede os i Særdeleshed over Sophus Schandorph der sad på første Række og formelig jublede over de i Stykket forekommende Platituder.

Så på Dagmarteatret et stærkt folkekomedieagtigt Drama Proletarer, af den ungarske Forfatter Csiky. Det var dårligt indstuderet, i Huj og Hast og slet sammenspillet, det er første Gang, jeg under Professor Riis-Knudsens Direktorat har set en helt ud tarvelig Forestilling.

Ese Quaade har nu også fået samlet en Loge til Dagmarteatret i Vinter, nu have vi da skaffet Professoren i Jernbanegaden to Loger med crème de la crème af Københavns Adel til hans Teater, han gnider sine hænder, det er noget for ham.

Folk er meget forbavsede over at Løjtnant Dons har udfordret Robert Henriques i Anledning af dennes Omtale i ”Dannebrog” af Løjtnantens Søster, Sangerinden.

Efter Middag var jeg henne på Casino at se det uhyggelige og triste, men meget interessante tyske Stykke Sodomas Undergang: En ung Mand af fattige Forældre er blevet Kunstner og er med et Slag blevet berømt ved sit Maleri ”Sodomas Undergang”.

Spiste med Preben hos Moder og var til en ny Fiasko på det kgl. Teater; det var Premieren af Gunnar Heibergs Kunstnere, noget elendigt Makværk, der blev hysset til døde af Publikum.

Preben og jeg gik med Sophus hen i Dagmarteatret at se det nye svenske Stykke Fætter Georg. Det indeholder en hel Del lattervækkende Scener og det blev spillet godt af Dagmarteatrets flinke Skuespillere. Neumann vakte i en stærkt karikaturagtig Rolle ustandselig Moro.

Med Moder var Preben og jeg henne at se Førsteopførelsen af Macbeth. Nu da Det Kongelige Teater aldrig spiller andet end Tragedier bliver der da endelig Anvendelse for Fru Nyrup, der som Lady Macbeth ret af Hjertens Lyst slog sig løs.

Borgmester Chemnitz i Haderslev er bleven afskediget som følge af hans brutale Adfærd overfor de danske Skuespillere. Der kan man dog se at det var ganske godt vi for en Gangs Skyld satte os på Bagbenene, ellers var den Sag helt dødt hen.

Estrup er gået af! Efter have regeret så godt som enevældigt i 20 År per fas et nefas kan han trække sig tilbage som Sejrherre. Han har opnået at se Folketinget godkende Provisorierne.

Der kommer værre og værre Oplysninger om de Misbrug Sædelighedspolitiet har gjort sig skyldig i på deres iltre Jagt efter Forsyning af ulykkelige faldne Kvinder til de af Staten beskyttede Bordeller. Det gælder for Opdagerne om at snuse så mange Ofre som muligt op og så slæbe dem op på Rådstuen.

Jeg har fået en Kurv. Jeg har friet til Henny Moltke og hun har svaret nej, uagtet hun i over et År har givet det Udseende af at hun var forelsket i mig. Hun ville ligesom nødig sige nej og svarede undvigende, da jeg spurgte hende om det skulle betyde nej, nikkede hun bekræftende.

Et Sidestykke til Fader så jeg i Aften på Dagmarteatret i Edgar Høyers nye Stykke Etatsrådens Stiftelse. Departementschef Andersen forfølger ligesom han med blindt Had alle de nye Bevægelser i Tiden, kun det, som havde Kurs i hans Ungdom duer til noget.

Jeg var for anden Gang henne at se Etatsrådens Stiftelse på Dagmarteatret. Stykkets vittige Dialog og på sine Steder ret rammende Satire morede mig atter.

Med Godske-Nielsenerne var jeg en Tur ude at vandre på Landet og spiste Middag hos Moder. Med Moder og Frøken Bluhme havde jeg en ivrig Diskussion om det evindelige Ægteskab. Så var vi alle henne i Dagmarteatret for at se Oehlenschlägers Tordenskjold.

Om Aftenen var jeg med Preben henne at se Etatsrådens Stiftelse. Man kan ikke nægte, at det jo er med meget Humør og Vid at Overretssagfører Edgar Høyer i dette Stykke revser den gamle Generations Bornerthed og Mangel på Forståelse overfor Rørelserne hos de Unge.

Fru Julie Lange-Hansen er pludselig død. Den evigglade, ægte københavnsk-danske Datter af gamle Lumbye vil blive savnet af alle. Hvem kunne modstå hendes brede gemytlige Lune? Man lo jo allerede når man hørte hende mumle ude mellem Kulisserne inden hun trådte ind på Scenen.

Jeg gik en Tur med Faderen. Om Aftenen var jeg henne at se Fætter Georg. Albrecht Schmidt havde arvet Titelrollen efter Martinius Nielsen og var adskillig naturligere end Forgængeren. Af Bekendte traf jeg i Teatret Wiehe og Carl Behrens.

Inde på A Porta talte jeg med Abrahams, hvis små spillende, ikke tillidsvækkende Øjne lyste helt fornøjede trods den noget uheldige Begyndelse på Teatersæsonen, han har sikkert et Kassestykke i Baghånden.

Faderen kom og holdt Foredrag om at jeg måtte holde mere på min Værdighed i alle Livsspørgsmål særlig i et sådant som det, der angår Henny Moltke, nu mente han virkelig, at jeg burde holde mig tilbage og lade hende komme til mig.

Kl. 1 kørte Moder og jeg til Fredericia, mon jeg nogensinde mere får Grandmama at se? Ved Dampfærgen skiltes Moder og jeg og lidt efter sad jeg i Kupeen, mit højeste Ønske, at komme til at rejse alene til Udlandet, var opnået og henrykt var jeg.

Der lå tre Breve til mig fra Moder, alle fulde af Kærlighed. Det sidste indeholdt Meddelelsen om at det nu var lykkedes Henny Moltke ved sit Koketteri at fange Wedell-Neergaard, nu er de forlovede.

Det er nu slået fast, at Fader fra Maj 1897 overlader mig Lundsgaard med dets Hovedgård, Skove og Bøndergods, NB ikke en eneste Fæstegård er solgt.

Forældrene ligge ude på Rheden med Gæa. Jeg var derfor sammen med Preben ude at besøge dem. Vi kørte alle 4 ud ad Strandvejen. I Taarbæk besøgte vi Alfred Benzons. Hvor er den permanent hvidklædte Fru Benzon dog yndig.

Jeg kørte en Tur med Moder ud til Runddelen, hvorefter vi spadserede gennem Frederiksberg Have og Søndermarken. Om Aftenen så jeg på Dagmarteatret Professor Crampton. Hvad der mest glædede mig ved denne Forestilling var [at] se Schyberg som Elskeren.

Om Aftenen iførte jeg mig min Gallauniform og kørte op til Quirinalet. En sød Lakaj ligesom på Amalienborg åbnede Vogndørene. Hele Vejen op ad Trapperne stod de røde Lakajer i Rækker foran Gelænderet og stod ret ligesom Soldater.