Møde med Kejserinde Eugénie på Glorup.
»Se dette opslag i Tidslinjen
Jeg drak Te alene nede i Spisestuen og overlod Adam Moltke til hans mange Forberedelser i Anledning af Kejserindens Komme. Jeg gik op til Svinninge og hen på Kirkegården og et godt Stykke hen ad Landevejen nordpå. Inden Frokost skrev jeg til Graae, Wittrup og Svendsen. Jeg var vemodig stemt ved Tanken på Afskeden fra Preben i Morgen. Straks efter Frokost kørte Moltke til Øksendrup for at tage til Nyborg med det Ekstratog, der skulle føre Kejserinden. Ventetiden inden Ankomsten fordrev jeg med at læse Aviser og drive lidt rundt i Dagligstuen og se på Albummer. En af Tjenerne var stillet på Udkig ved Ridebanen for at passe på, når Vognen kom og herefter melde det til Fru Bonaparte. Da Tjeneren kom styrtende, sad jeg i en Vinduesfordybning i Moltkes Stue. Fru Bonaparte kom ud af Dagligstuen og stillede sig op på det øverste af Hovedtrappen, Moltkes tre Børn stod foran hende, den yngste Dreng med en Buket. Lidt efter svingede Landaueren med de fire sorte Heste for ind i Gården. Højt og livligt talende gik Kejserinden op ad Trapperne, omfavnede Børnene og Fru Bonaparte og gik derpå hen til mig. Kejserinden rakte mig Hånden, som jeg kyssede, derpå så hun på mig med det store fulde Blik, der endnu er bedårende, og begyndte at konversere på denne hjertelige og ligefrem indsmigrende Måde, jeg kunne huske fra 2 År siden. Så blev Kejserinden ført ind i Dagligstuerne. Den gamle Dames Åndslivlighed og jeg kan næsten sige Rastløshed er forbavsende, hun talte hele Tiden og hendes Tale var ledsaget hurtige og yndefulde Håndbevægelser. Hendes Tale gik hvert Øjeblik fra engelsk til fransk og fra fransk til engelsk. Kejserinden var ledsaget af den fra Boerkrigen bekendte General Kelly Kearny, af sin Veninde Mrs. Hollings og af en tysk Grevinde Gleichen, hvis Fader var en Broder til den tyske Kejserindes Fader, samt endelig af sin stadige Ledsager Pietri. Inde i Havestuen blev der drukket Te, Lærerinden, den nette Frøken Jørgensen, bød Teen rundt og blev forestillet for Kejserinden, der var meget nådig mod hende. Pietri og jeg fik os en rar Samtale, han er en meget behagelig rolig Mand, Efter Teen gik vi ud i Haven. Jeg fik Besked om at gå ved Siden af Kejserinden, og jeg havde den Ære at gå alene med hende hele Parken Rundt. Kejserinden var stadig livlig, smilende og spurgte mig en Del ud om danske Forhold. Hun var meget glad over den Venlighed, der var blevet vist hende fra Kongefamiliens Side under hendes Ophold i København. Særlig lod det til at more hende at have gjort Bekendtskab med Prinsesse Marie. Den orléanske Prinsesse havde været ganske særlig venlig overfor Napoleon III’s Enke. Jeg var lyksalig over at gå ved Siden af Kejserinde Eugènie. Senere talte jeg en Del med de to ledsagende Damer. Mrs. Hollings, der nærer en sværmerisk Tilbedelse for Kejserinden, lod til straks at fatte Venskab for mig på Grund af Beundring for den høje Dame, hun bad mig besøge sig i England. Grevinde Gleichen er Malerinde og meget fin og sympatisk. Vi gik op på Højen, og det blev forklaret Hendes Majestæt, at det Land man så hinsides Søen, var Langeland og at en stor Del deraf tilhørte min Fader. Da jeg skulle med 6,45 Toget, måtte jeg tage Afsked som alle stege i Vognene for at køre Tur. Kejserinden var yderst venlig imod mig ved Afskeden og bad mig indtrængende snart at besøge hende, det samme gentog Pietri. Da Toget kom til Svendborg, var Damperen gået, så jeg måtte ligge på Hotellet om Natten.
