1. Juli 1907

Brev fra Paul Reimers.

Jeg kom i en feberagtig Spænding da jeg vågnede om Morgenen og lå og spekulerede om der var Brev eller Telegram fra Paul Reimers. Jeg tvang mig selv til at blive liggende rolig til Kl. var bleven otte, og Emma havde banket på Døren. Så for jeg ud af Sengen og ind i min Stue, og endelig lå der på Skrivebordet et Brev fra Reimers. Med Jubel kastede jeg mig over det og nød dets hjertelige og venlig Indhold. Efter Jublen kom der en så velgørende tilfreds Ro, som jeg ikke havde kendt længe over mig, nu var jo denne enerverende Spænding forbi. Lidt efter kom det telegrafiske Svar. Jeg var i en lykkelig Sindsstemning. Da Andersen lige efter Te kom op til mig, det syntes også at virke ind på ham. 

Sangeren Paul Reimers (1877-1942). Fotografi 1919. Library of Congress, Prints and Photographs Division Washington.

Emne
Sted
Årti