1. September 1946

Udenfor Kirken havde jeg en lang Samtale med Carl Heger, hvem Sladderen allerede havde forebragt, at jeg ikke syntes om Antigone. Jeg søgte at forklare den venlige Direktør, at Sartes ”Eksistentialisme”, som hyldes af Anouihl i Antigone, var ganske forkert, og jeg mindede ham om Sokrates’ Ord om, at ”kun Dåren er uvidende om, hvor meget det halve er mere værd end det hele”.