10. Januar 1915

Havde Næseblod om Morgenen efter at have ligget med Hovedpine i Nat. Jeg var henne til Palais-Koncerten. Schnedler-Petersen fremførte Tchaikovskys smukke Symfoni Nr. 6. Der var som altid fuldt Hus. Sad et Øjeblik på min Stue og læste i Spilhagens Problematische Natur, jeg har altid holdt så meget af Spielhagen, spiste nede i Restauranten, jeg kan godt lide Maden her på Hotel Bristol, det er altid de samme nette opmærksomme Opvartere. Overværede Sæsonens Hovedbegivenhed Det gamle Spil om Enhver. Johannes Poulsen havde sat det strålende i Scene, det lange festligt dækkede Bord med de bakkantiske Festdeltagere virkede på mig som min Barndom de store kolorerede Billedbøger. Hvad Stykket angår følte jeg mig tiltalt af Moralen, at Enhver havner i Himlen, når han ikke kommer i Helvede, hvem kommer der så? Godt at vi endnu have Olaf Poulsen, med sin store Autoritet, sin Tekstudtale og sin rent faglige Kunnen fylder han i sin lille bitte Scene mere end Nevøen med al hans Skrigen og Råben og Gestikuleren med Arme og Ben i den store Rolle!