11. Januar 1917

”Primerose” på Alexandra Teatret. 

Var henne hos Tryde at bestille en stor Ladning nye Bøger, henne hos Hartfeld at bestille en Rugemaskine til Faderen og henne at se til min Myndling, den lille Jon Bille-Brahe og hans Moster. Havde Præsidiemøde hos Calberg. Houmark besøgte mig og fortalte at Starck havde været glad og opfyldt af sit Besøg hos Mig. Var ude at se Primerose på Alexandrateatret, traf derude min gamle Veninde Jeannette Buchwaldt, der var sammen med Fru Holstein-Rathlou, desuden talte jeg med Zinn-Andresen, der endnu var lige så sikker på de Allieredes endelige Sejr, som han var det imorges.

Skuespillerne Albrecht Schmidt (1870-1945), Henrik Malberg (1873-1958) og Clara Pontoppidan (1883-1975) i Primerose på Alexandra Teatret. Fotografi 1917. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti