”Bregnely” på Betty Nansen Teatret.
I England synes man meget betænkelig ved Krigens Gang i Rusland; Englænderne kommer altid for sent. Var meget forpint af Tvangstanker og Depression, Arbejdet på Storkansleren hjalp noget; Gud være lovet for Lysten og Evnen til Arbejde. Tvang mig til at gå en Tur. Om Eftermiddagen havde Tvangstankerne et sådant Tag over mig, at jeg næppe kunne holde Tankerne samlede, medens jeg gav Besked til Henrik, der vist mærkede [det], men han har Takt og lod sig ikke mærke med det; Henrik virker i det hele taget beroligende på mig. Var til Premieren i Betty Nansen Teatret; det var Priestleys Bregnely. Stykket er morsomt og så sindrigt konstrueret med sine Overraskelser, at det på sine Steder virker som en Kortkunst. Jeg anede ikke, at Fru Nansen kunne være så morsom, som hun var iaften. Fru Nansen havde i Programmet, uden at nævne mit Navn, indflettet nogle af mine Udtalelser i mit sidste Brev til hende; det var i Anledning af Opførelsen af Axel og Valborg, der nu forestår, og så om Oehlenschläger. Fru Schou fra Palsgård kom hen til mig [i] Mellemakten, hun fortalte, at Mary var rejst til Madeira, det passer vist ikke; Fru Schou sagde, at hun havde fået et langt Brev fra Preben. Det er alligevel så underligt at være helt uden Forbindelse med Preben. Talte med Svend Fridberg og med Albrecht Schmidt.
Skuespillerinden og teaterdirektøren Betty Nansen (1873-1943) som yngre. Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.