13. April 1943

Møde med Svend Melsing.

Havde et tre Timers Besøg af Direktør Svend Melsing, der er en pæn, dannet Mand, blot noget urolig og nervøs; vi talte om Rollebesætningen i Romeo og Julie, Melsing nævnede følgende Muligheder som Julie, Bodil Kjer, Fru Grennes, Fru Qvistgaard, Frøken Weiding. Jeg lagde et godt Ord ind for Starck, der længes så meget efter at komme tilbage til Teatret. Melsing sagde, at det Stykke, han holdt mest af indenfor den dramatiske Litteratur, var Don Carlos, jeg er ikke meget langt fra at mene det samme; måske holder jeg endnu mere af Die Räuber, vi talte også meget om Alfred de Musset. Melsing mente, at Karl Gustav ville have godt af at prøve sine Kræfter i den lettere Genre. Meling fortalte om, hvor vanskeligt det havde været for ham under Eyvind Johan-Svendsens Gæstespil; idet bemeldte Skuespiller var mødt plakatfuld ikke alene til flere af Prøverne men også til nogle af Forestillingerne.

Skuespilleren og teaterdirektøren Svend Melsing (1888-1946). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti