13. Februar 1943

”Peter den store” på Nygade Teatret.

Var til en meget morsom Eftermiddagsforestilling på Nygadeteatret, hvor jeg så Sarauws Peter den store og morede mig kosteligt over Peter Malbergs udmærkede Spil som Balder Svanemose, der blev Hovedrollen gennem Skuespillerens rigt facetterede og nuancerede Spil. Der var en Uendelighed af Detaljer både i Betoninger og Minespil; Fru Stein var meget fin som Generalinden, blot Skade at Sarauw har lagt hende nogle dårlige Replikker i Munden, Generalinden bruger Udtrykket ”Tjenestefolk” overfor Sønnens Tjener til hvem hun taler om, at ”Tjenestefolk” i vore Dage vil behandles som Mennesker; det er dog ellers en af Hovedreglerne indenfor de Kredse, Generalinden tilhører, at man er høflig mod alle, uanset Rang og Stand; tåbelig Ide at give Ussing Peters Rolle, Sad ved Siden af den pæne Trappaud fra Betty Nansen Teatret; Henrik hentede mig.

Skuespilleren Peter Malberg (1887-1965) i Hans Onsdagsveninde på ASA Film. Fotografi 1943. Teatermuseet i Hofteatret. Hans Onsdagsveninde var en filmatisering af Paul Sarauws skuespil Peter den Store

Emne
Årti