13. September 1889

Dagmarteatrets position i teaterverdenen.

Heise fortalte en Mængde interessante Ting i Historietimen, efter dens Slutning måtte jeg på Ove Krarups Bøn diktere ham Slægtskabsforholdene hos Bourbonerne, Orleánerne og Bonaparterne, Genealogi det er nu min stærke Side. Hvem mon det bliver, der får Magten i Frankrig? For Republikken er jo dødsdømt, det er klart. Hvis Greven af Chambor havde haft en Søn så var jeg nu Legitimist, som det er nu er jeg Bonapartist, Familien Orléans hader jeg. – Bay var også særdeles underholdende i Dansktimen, han læste op af Johannes Ewald og gav en god Beskrivelse af Wessel. Jeg leverede et formeligt Feltslag for Dagmarteatret ved Tebordet, det blev nemlig Genstand for Angreb fra Graases Side, der sagde, at det ikke var i Stand til at spille klassiske Stykker. Hvis noget Teater kan, så er det da Dagmarteatret, langt snarere end det kongelige. Det er jo også Direktionens Bestemmelse kun at yde god og ægte Kunst og holde Døgnfluer, som Operetter og Farcer borte. Var Udførelsen af Esther ikke udmærket? – Er der ikke Kunstnere som Brødrene Wiehe, Mantzius, Fru Gjørling, Frøken Hartman? Jeg glæder mig til at få Tordenskjold at se, Vilhelm Wiehe skal udføre Titelrollen. Kejserinde Frederik kommer med en hel Hofstat, Grev Christian Danneskjold er attacheret hende under hendes Ophold.

Dagmarteatret. Fotografi 1883. Teatermuseet i Hofteatret.

Årti