14. August 1944

”Utro” på Folketeatret.

Var til Generalprøve på Folketeatret, det var Paul Géraldys Dramatisering af Madame Colettes Utro. Jeg havde megen Glæde af Forestillingen, navnlig af Else Skouboes strålede Spil; mon hun dog ikke er vor Tids mest fremragende Skuespillerinde? Hun har aldrig gjort så stærkt Indtryk på mig som idag. Henrik Bentzon kom godt op på Højde med hende. I Mellemakten talte jeg med Carl Jørgensen, der sagde, at de 6 År, han havde virket ved Odense Teater, var de bedste af hans Liv; Direktør Kund Rex er altid så venlig overfor mig og var det også idag; han ønskede meget, at Karl Gustav skulle blive Direktør for Allé-Scenen, men han mente, det blev Jens Dennow, da Melsing havde lejet ham Teatret; havde et pudsigt Tilfælde; jeg ville takke Hass-Christensen for hans venlige […] men tog Fejl og gik hen til Wilkens; Grunden var den, at de begge havde spillet Sagføreren i Tre Mand søger en Kro, og jeg tog Fejl af dem; et Øjeblik efter stod den rigtige Hass-Christensen ved Siden af mig; vi morede os alle tre over Fejltagelsen; Arne Weel kom venligt hen til mig; hvor er han blevet gammel! Alle de, jeg talte med, var opfyldte af Afsky over den gemene Måde, hvorpå Bladsmørerne havde forfulgt Svend Melsing. Havde meget Godsskriverier om Aftenen.

Skuespillerne Else Skouboe (1898-1950), Ellen Margrethe Stein (1893-1979) og Henrik Bentzon (1895-1971) i Utro på Folketeatret. Fotografi 1944. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti