14. Juni 1912

Vincens Leth kom om Morgenen for at følges med Hans og mig til Onkel Julius’ Begravelse. Vi kørte i Automobil til Rudkøbing, hvor Ekstraskibet, der skulle sejle Langelænderne over til Svendborg, havde Dampen oppe. På Skibet talte jeg mest med Christian fra Vestergaard og Andersen-Søvertorp, der fortalte, hvor frygteligt han havde været plaget af Gigt. Alle kom hen at gratulere mig i Anledning af min Fødselsdag, vi kom da til at tale om den franskbegejstrede Stemning der herskede den 31. Juli 1870 ved min Dåb på Tranekær. Ved Middagen holdt afdøde Hastrup fra Hjortholm en Tale for Frankrig og udtalte Håbet om, at den Krig, der lige var udbrudt måtte føre til at Rhinen blev Frankrigs Grænse – hvor husker jeg i min Barndom i Halvfjerdserne gamle Visse Wernig med slet tilhyllet Spot omtale denne Tale. Nede ved Borresø stod Skolelærer Brandstrup fra Tranekær og Skolelærer Kirchheiner fra Magleby og sang Marseillaisen. – Bech fra Frederiksberg fortalte hvorledes han dengang havde standset nede ved Langelandsbæltet og råbt Vive l’empereur, da den franske Flåde sejlede forbi, fra Tranekær Slot vajede Dannebrog, på Nedergård var de franske Officerer gåede fra Borde og havde efter Middagen kærtegnet den lille gullokkede Mathilde.