14. Maj 1895

Gamle J.P.E. Hartmann blev i Dagens Løb hædret på mange måder i Anledning sin 90-årige Fødselsdag. Jeg var til Stede ved Festforestillingen i Det Kongelige Teater og havde betalt min Plads med ikke mindre end 20 Kroner. Publikum var meget repræsentativt og hele Kongefamilien, selv Dronningen, var til Stede. Jubilaren sad omgivet af sin Familie i Pladslogen og blev i Aftenens løb Genstand for store Ovationer. Forestillingen bestod af Guldhornene fremsagt med stor Skønhed af Emil Poulsen, hvis Deklamation ledsagedes af Hartmanns berømte Akkompagnement til Digtet. Så kom Liden Kirsten, hvori Herold som Sverkel ved sin bedårende Stemme henrev Publikum til Bifald. Så kom første Akt af Thrymskviden, hvori man med Fryd så Valborg Jørgensen springe yndefuldt og graciøst hen over Scenen, hoppe i Vejret som en Fjerbold og falde ned på Tåspidserne. Hans Becks Loke var en mimisk Præstation af høj Rang, han ville sikkert blive ligeså stor som Skuespiller som han er det som Danser og Mimiker. I disse tre Timer klang hele Tiden de kendte Hartmannske Toner for ens Øren og berusede af hans Musik udbrøde vi alle ved Forestillingens Slutning i et rungende Hurra for den store udødelige Komponist. Så trådte han selv frem og takkede i nogle få Ord. Hans Røst var kraftig som en yngre Mands. Hans ædle dybe Blik hvilede bevæget på den begejstrede Mængde, så bøjede han det skønne Oldingehoved til en sidste Tak.