14. Oktober 1928

Kejserinde Dagmar er død. Jeg tænkte en hel Del på denne i enhver Henseende stort anlagte Kvinde, som jeg har haft den Lykke at komme i et lidt nærmere Forhold til end Folk i Almindelighed. Jeg er glad over at jeg har kunnet bidrage til, at hendes sidste År blev noget mindre mørke end det tegnede til. Længes meget efter den Kafferus, jeg skal have den Dag, jeg bringer ”Generalens” anden Del rundt til Venner og Bekendte men jeg må vente tålmodigt til jeg har de Bøger Forlæggeren, jeg har endnu aldrig stimuleret mig uden på de Dage, hvor jeg selv forud har tilladt mig det. Havde om Eftermiddagen en meget nydelsesfuld Forestilling på Det Kongelige Teater, hvor Kærlighedens Komedie af Henrik Ibsen opførtes. Jeg blev stærkt bevæget over Stykkets Skønheder, det var første Gang jeg ikke savnede Fru Hennings i en af hendes gamle Roller, for Fru Ipsen var fuldendt, for hver Gang jeg ser denne Skuespillerinde kommer jeg til at beundre hende mere. Johan-Svendsen bragte med sig ligesom noget af friske frie Luft fra de norske Fjelde, Skade at Liebmann og Fru Blad næsten aldrig benyttes til komiske Roller, for de var meget morsomme som Præsteparret.