15. Januar 1917

”Aladdin” på Odense Teater.

Var ene i Kupeen til Odense, hvor jeg gik lige hen til Beyer at blive barberet. Han fortalte at en Mand, der lige kom fra Leipzig, havde berettet om de revolutionære Tilstande, der herskede i denne så vel som i andre tyske Storbyer som Følge af Sulten. Havde så en tre Timers Forhandling med Paulsen og Carlberg henne på Federiet for at få fastslået en Prisforhøjelse, der er meget påkrævet. Havde så en Forhandling med Milo om Jubilæumsbogen og så hen på Grand Hotel at spise. Robert Dinesen sad derinde med en Dame og blev meget hjertelig imod mig, han var meget opbragt over Behandlingen af Kornbeck. Maden var god. Bagefter gik jeg at se Aladdin. Robert Dinesen så virkelig ud som en 17 Års Laban i første Akt, og han er dog på min Alder. Hans meget smukke Organ kom ham tilgode. Fru Kornbeck var en blændende smuk Gulnare. Talte i Mellemakten med Dr. Flint-Larsen. Hjem med 10 Toget.

Skuespilleren Robert Dinesen (1874-1972). Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti