15. Oktober 1941

Arbejdede trods tiltagende Utilpashed på Storkansleren. Var Kl. 2½ oppe hos Landsretssagfører Kehler, der med megen Vægt gjorde mig opmærksom på den enorme Skat, Karl Gustav ville komme til at svare, ifald jeg gjorde ham til min Universalarving. Hans Arveafgift ville blive på 48 Procent af Formuen, altså et Beløb, som overhovedet ikke kunne skaffes; Kehler rådede mig til at gøre Kai til min Universalarving på Betingelse af, at han udreder en bestemt årlig Renteydelse til Karl Gustav; jeg blev glad ved dette Forslag, som sikkert er blevet indgivet Kehler af Gud. På den Måde kommer det ikke til at gå ud over Kai, jeg vil så nødig gengælde ondt med ondt. Kehler talte så smukt om Karl Gustavs Hengivenhed for mig, og om hans Frygt for at støde mig, og være anmassede i Testamentespørgsmålet; med Hensyn til Karl Gustavs Antagelse af mit Navn ville det gå glat, den Sag afhang blot af mig som Familiens Overhoved, Karl Gustav kunne blot antage det. Om Aftenen skrev jeg et midlertidigt Testamente for Livs og Døds Skyld