16. Februar 1910

Da jeg kom hjem forefandt jeg et Brev fra Paul Jørgensen. Efter mange Omsvøb mundede Brevet ud i det hvori så mange af mine erotiske Forbindelser er udmundede: i en Anmodning af et Pengebeløb. Jeg vil følge min sædvanlige Fremgangsmåde, at dividere Summen med 3, sende det udkommende Beløb og lempeligt bryde af. I Virkeligheden er den Kategori Mennesker som Paul Jørgensen dyrere end de fra Pøblen stammende Pengeafpressere, de true ikke, lade som de elske en, men de fordrede Beløb er højere. Hvor det er modbydeligt det hele! Og hvor det er dyrt at høre til de Homoseksuelle! Snart et ”Lån” snart en Kaution, en Gave en afpresset Sum. Men som den ordentlige Mand jeg er skriver jeg alle disse Pengeaffærer op i min Regnskabsbog. – Jeg rystede den ubehagelige Stemning af mig og fordybede mig i Herman Bahrs Das Konzert, der passede så akkurat til min Sindstilstand: Denne ætsende, bidende, lystige Spot med det forløjede og pjankede i de fleste Kærlighedsforhold.