16. Februar 1940

Den Finsk-Russiske Vinterkrig.

Det går rask fremad med Storkansleren, det er Døgnets bedste Tid, når jeg er i Gang med det Arbejde; så glemmer jeg for en Tid Rædslerne derude i Verden. Finlands sørgelige Skæbne går mig nær til Hjerte; nu har den finske Regering anmodet Sverige om Hjælp, men Sverige har sagt nej som det sagde nej til Danmark i 1864. Man skulle tro, at Sverige lige så godt kunne tage Krigen med Rusland straks, den kommer dog en Gang før eller senere, og nu kan Krigen føres udenfor Sverige selv.

Lensgreven og forfatteren Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947). Fotografi cirka 1930. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.

Emne
Årti