16. Marts 1939

Kørte så ud til Betty Nansen Teatret til Premieren på den tjekkiske Karel Capeks Drama Moderen. Capek døde i Efteråret kort efter at Tyskland havde erobret Sudeterlandet, han var knuget af Sorg [ved] sit Fædrelands Ulykke, og han havde ingen Modstandskraft, da en ubetydelig Forkølelse kom over ham. Forfatteren har været synsk, for han skildrer i Stykket det som skete i går. Tyskernes Indmarch i Prag; det hele greb Publikum stærkt, at det undlod at klappe efter den stærkt bevægede anden Akt. Et Par Mennesker forsøgte at klappe, men blev standsede af taktfulde Hyssere, det er sikkert et godt Tegn på, hvor dybt grebet Publikum var. Karl Gustav gør rivende Fremskridt under Fru Nansens myndige Instruktion, navnlig hans Blik, det dybe længselsfulde Blik, formåede han at fastholde, og dermed Publikum. Jeg talte med hans Forlovede i Mellemakten, ret beset er hun meget køn, det klædte hende at være iført en lang Kjole, hun talte fornuftigere og frejdigere end sidst, da hun syntes at have aflagt Genertheden over for mig. Moderen synes mig at være Sæsonens Begivenhed.