18. August 1943

Samarbejdspolitikken bryder sammen.

I dag for 60 År siden flyttede jeg til Roskilde, og et nyt betydningsfuldt Afsnit af mit Liv begyndte. Blev færdig med det første Kapitel af Storkansleren VII. Der går Rygter i Byen om, at København skal erklæres i Belejringstilstand, og at ingen må færdes ude fra 8 Aften til 6 Morgen; Teatre, Biografteatre, Restauranter skal lukkes; Grunden er de mange Sabotagehandlinger, som Kommunisterne har foretaget; i Odense har der været alvorlige Optøjet; og man venter lignende Bestemmelser der som i København; Jernbanelinjer mellem Aarhus og Skanderborg er ødelagt ved et Attentat på to tyske Godstog, og Forbindelsen udføres ved Hjælp af Automobiler; hvor længe mon Tyskland vil bevare Tålmodigheden? De er såmænd langmodige. Talte med Svend Fridberg, der mente, at Livet er jo dejligt vil gå til ind i det nye År. Hørte den svenske Sanger Bjørli i Tivoli.

Skuespilleren og teaterdirektøren Svend Fridberg (1915-1964) som yngre. Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.

Årti