18. Januar 1945

Mange Provinsblade gengiver i Uddrag min Artikel om Arveprinsesse Caroline. Var henne hos Karl Gustav, der for hver Dag bliver synligt raskere og friskere; han skal op imorgen, og samtidig begynder Massagen af Benet, som han viste mig; det så nu så temmelig normalt ud. Han fortalte om Begyndelsen på sin sceniske Løbebane; Som tyveårig, uden noget Forstudium, uden Lærer, mødte han op hos Direktør Otto Jacobsen på Dagmarteatret, der antog ham den eneste Aspirant mellem 27 andre; han blev der som Elev i to År; ”så gik jeg til Odense Teater; det bedste ved Odense var, at jeg mødte dig.” Karl Gustav var meget optaget af, at Doktor Jacobsens Fætter, forleden under Luftalarmen, var blevet overmandet af nogle danske Schalburgere, da han i Stedet for at søge ned i et Beskyttelsesrum var tyet ind [i] en tom Sporvogn; han fulgte uden Modstand Schalburgerne, der førte ham ind i Automobil, hvor den ene Mand slog hans Ansigt tilblods med Skæftet af Pistolen; under Kørslen så de to Mand stå alene ved et Hjørne, hvorpå den ene Schalburger sagde ”at det kunne være sjov at skyde de to ihjel”, hvortil den anden bemærkede, at det var de ikke værd, da det var Vagtværns Folk, de måtte hellere kyles i Damhussøen. Fætteren slap dog ud af Schalburgernes Kløer; han havde endvidere fortalt, at de unge Mennesker ved ”Frit” Danmark skød alle de Schalburgere, de traf på; det tyske Vagtværn gjorde ikke noget ved det, da man var glad ved at blive af med nogle Schalburgere.