Et foredrag om 1. Verdenskrig.
Onkel Preben har fået Apopleksi, Jagterne på Tranekær er i den Anledning aflyste og min Tur derover heldigvis atter udskudt. Havde Direktionen i Sparekassen om Formiddagen. Det var bidende koldt. Holger Rosenbergs Foredrag om Krigen interesserede mig stærkt, som gammel Krigskorrespondent fra de sidste 20 Års mange Krige ved Rosenberg på en Prik hvad det enkelte Lands Soldat er værd, den franske Soldat sætter han højest i Krigstid. Han erklærede, at Krigen kunne ikke havet været undgået, den måtte komme. Der var stuvende fuldt af Tilhørere, og det var disse ikke ukært at fornemme, at til trods for Foredragsholderens Stræben efter at være upartisk, således rammede han en Pæl gennem Historierne om Tyskernes Mishandling af den civile Befolkning i Belgien, forstod man dog gennem Foredraget, at der var overvejende Sandsynlighed for at de Allierede ville sejre.
Lensgreven og forfatteren Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947). Udateret fotografi. Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.