18. November 1941

Læste Korrektur lige til jeg skulle til Generalprøven på Folketeatret Kl. 1 og se Frøken Waage-Christensens Helhesten, et meget alvorligt Stykke, dystert og uden Lyspunkter og spillet udmærket af Angelo Bruun og Gerda Madsen; kom til at græde. I Mellemakten kom Forfatterinden hen til mig og præsenterede sig selv uden anden Motivering end den, at hun længe havde næret et brændende Ønske om at gøre mit Bekendtskab; Frøken Waage-Christensen sagde, at hun med sit Stykke havde villet vise, hvorledes selv en skøgeagtig Kvinde som Korpigen i Stykke[t], kan blive ren som en Due ved pludselig at blive grebet af en dyb, stor Kærlighed; nå, måske, men så tilføjede forfatterinden, at Kvinden godt kan bevare sin Sjæls Renhed, selv om hun efter Oplevelsen fortsætter sit skamløse Liv, ”men det kan en Mand ikke forstå,” sagde Frøken Waage-Christensen. Hjemme forefandt jeg et underligt Brev fra Fru Astrid Bretton Meyer, født Prior; hun antyder at hun har elsket mig i sin Ungdom.