18. September 1910

Forestillinger på Det Kongelige Teater.

Spiste Frokost hos Haffner og tog så derfra ud til Fru Aggersberg og Fru Wittrup. Inden jeg begav mig til Eftermiddagsforestillingen på Det Kgl. Teater gik jeg op at tage Afsked med Fru de Gohr, der var meget bevæget ved Afskeden. Hun sagde så kønt til mig: ”Vous me disiez l’autre jour, que j’amais Preben, Vous avez oublié une chose: que je Vous aime aussi.” I Jacob von Tyboe nød jeg ret af Hjertet Olaf Poulsens guddommelige Oldfux. Hjem at klæde mig om til Aftenforestillingen. Premiere med Otto Rungs Broen. Dramaet interesserede mig højligen, det har den samme eksotiske Duft som hans Noveller og Fortællinge. Hvor jeg husker Otto Rung fra i gamle Dage ved Tante Sophie Scheels Aftensselskaber, han var dengang en køn, stille artig Yngling. Bedst blandt de Optrædende var Ingeborg Larsen, Adam Poulsen og Schyberg. Jeg talte i Mellemakten med min Bekendt fra dengang jeg var Legationssekretær i Paris, Ingeniør Skov. Sad ved Siden af Grevinde Rantzau og hendes stadige Ledsagerinde, Rudolphine Salicat. Grevinden fulgte med Interesse sine Talentfulde Nevøers Spil. Vi kom til at tale om Sophy. Grevinde[n] spurgte, om jeg syntes om hende, hvortil jeg gav mit sædvanlige Svar, at jeg så godt som ikke kendte hende. Dertil sagde Grevinden: ”Det er umuligt, at et Menneske som De kan synes om Sophy, for der, hvor Mennesket skal have et Hjerte, sidder der hos hende en Isklump.”

Skuespilleren Olaf Poulsen (1849-1923) i Jakob von Tyboe på Det Kongelige Teater. Udateret fotografi. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti