19. September 1895

Besøg hos Johannes Marer.

Jeg var henne at aflægge en længe skyldt Visit hos Marers. Han var optaget af at give nogle af Dagmarteatrets Skuespillerinder Instruktion, imedens snakkede jeg med Fruen, der er højt frugtsommelig, hvad der i øvrigt ikke misklæder hende. Så røg jeg en Cigar inde hos Manden. Han fortalte mig at der var indlagt 4 nye Vers i Vasantasena, hvilke Wiehe imidlertid havde sprunget over de sidste Gange, men hvis jeg kom i Teatret i Morgen, ville han atter fremsige dem. Han læste op for mig et brev, han havde fået fra Herman Bang, i hvilket han udkastede sine Planer til et fast Teater i Aarhus eller Odense. Han er for Tiden i Nakskov og arbejder på en ny Roman. Lugné-Poë havde skrevet til ham for at bede ham være Sceneinstruktør ved hans Teater, hvad han havde afslået, da han kun brød sig om at virke i Danmark.

Skuespilleren og forfatteren Johannes Marer (1861-1922). Fotografi 1896. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti