Frits Ahlefeldt-Laurvig på frieri.
Oppe på Tennispladsen mellem en Masse Damer og Herrer traf jeg Henny Moltke, men kunne naturligvis der mindre end andre Steder komme til at tale alene med hende, hun og Agnete var i øvrigt uadskillelige, og jeg måtte så snakke til dem begge på en Gang. Hun var for Resten meget venlig imod mig og da jeg tog Afsked med hende følte jeg et svagt Tryk i min Hånd af hendes. Jeg gik så hen til min Manuduktør og efter Middag var jeg henne på Casino med Preben og så den overgivne og morsomme, stærkt uanstændige Farceoperette Clairettes 28 Dage. Jeg traf mange Bekendte, deriblandt Marer, der fulgte os hjem og så fortalte følgende: ”I et Selskab ved hvilket han for nylig havde været til Stede, havde Schandorf spurgt, hvad der ville blive af Dagmarteatret, når Riis-Knudsen en Gang opgav det. Dertil havde Censoren, Vilhelm Møller svaret: ”Så overtage de to unge Grever Ahlefeldt det”. Hvad Folk dog kunne finde på!
Lensgreven og forfatteren Frits Ahlefeldt-Laurvig (1870-1947). Udateret fotografi. Rudkøbing Byhistoriske Arkiv.