20. September 1944

Natten var rolig; hvor er det behageligt ikke længere at have Gestapo og SS.erne som Genboer. Georg Jørgensen kom af sig selv hen at barbere mig, da alt er lukket. Han fortalte, at det var lykkedes vagthavende Politibetjente at forjage Tyskerne fra Amalienborg, og de holder Vagt endnu i Dag, men der faldt flere under Kampene. Arbejdede på Storkansleren og gik så ned ad Vesterbrogade, hvor der var ret roligt, jeg hørte kun et enkelt Skud, det kom fra Vesterbro Passage, hvor der var en tætpakket urolig Menneskemasse; den ene Automobil efter den anden kom jagende med Officerer indeni, store åbne Lastautomobiler kom fluks, der sad Soldater med Geværerne parate pegende ud mod Folk; adskillige Røde Kors-Vogne med Sårede så jeg også; foran Dagmarhus var der et stadigt Ryk ud og Ryk ind. Mest uroligt var der henimod Sankt Jørgensø og Gammel Kongevej; hvor nogle af de obskure Snasker var åbne, mærkeligt nok; udenfor dem stod der lue og ledige Mænd med Forbryderanssigter, da en såret og besværligt gående tysk Soldat kom forbi, hujede og råbte Mændene efter ham, og lidt efter lød der et Skud, og straks [løb] Mængden ned mod Gammel Kongevej. I Frederiksberg Allé talte jeg med en Mand, der fortalte, at 1700 københavnske Politibetjente nu i Eftermiddag var sendte til Tyskland; de der var over 65 År, fik Lov til at blive.