22. Juni 1941

Nazityskland invaderer Rusland.

Henrik meddelte mig, synlig betaget, at Tyskland havde erklæret Rusland Krig. Hvilken Situation. Skændsel for England, der for to År siden erklærede Tyskland Krig for at beskytte Polakkerne; nu beskytter Tyskland og Englands Protegé, Finland. Alle hæderlige Mennesker i Europa må da holde med Tyskland, de kæmper for den europæiske Civilisation; men hvor Forholdene dog blive indviklede! På Langelinje talte jeg med Fru Werner, der fandt, at Festen i går var den mest vellykkede, Roskildensersamfundet endnu havde haft. ”Min Mand står i Timevis i Radioen og hører på de store Verdensbegivenheder, Rusland-Tyskland”. Jeg gik gennem Viadukten og tænkte på gamle Dage. Foran mig lå en Rugmark, tidligere havde jeg et lille Hus med nogle Høns, på en Mark overfor var tøjret nogle Heste. Heden var brændende, jeg tog både Jakke og Vest af og vandrede min gamle Yndlingstur, til Kamstrup. Børnene i Kamstrup badede i det store Gadekær, alt den høje grønne Banke bag Byen satte jeg mig under de tæt skyggende Træer og hvilede efter den lange Vandring; Snoldelev Kirke tog sig så godt ud i det fjerne. Tre små Piger klatrede på Højen. Udenfor et Hus lyttede jeg til Radioen, der lød ud gennem de åbne Vinduer, der meldtes om Påbud fra Regeringen, at intet dansk Skib måtte sejle i Østersøen. På Tilbagevejen kom jeg i Samtale med en Mand, der ligesom jeg var grebet af den vældige Begivenhed; Den tysk-russiske Krig. Han sagde, at der kom aldrig Fred i Verden, før alle Regeringssystemer var afskaffede, der er noget om det, alle Regeringer er lige slette; der er er noget om det, først når Jesus får Magten, bliver det anderledes. Opløst af Varme nåede jeg Hotel Prinsen, hvor den flinke og tjenstvillige unge Portier straks tilberedte et iskoldt Bad til mig, Det var en ligefrem Vellyst at ligge nogle Øjeblikke i Badekarrets Vand; jeg var et helt andet Menneske bagefter. En livlig Is til Middag; der var desværre ingen Gudstjeneste, man havde givet mig gal Besked, men jeg nød Udsigten fra Domkirkemuren over Fjorden.

Tyske tanks i angreb under Operation Barbarossa. Fotografi 1941. Privateje.

Emne
Årti