22. September 1904

Hele Selskabet skulle til København og naturligvis per Automobil, til Ære for Raben. Det gik som sædvanligt ved den Gamles Automobilfremvisninger, det blev en Fiasko. I den forreste sad den Gamle med Raben og Benzon; i den lukkede Moder, Frøken Blumer, Kirstine og jeg, Hans ved Siden af Lars. Ved Slotsmøllen gik den forreste Automobil, der styredes af Smeden i Stå, og efter en halv Times Anstrengelser opgaves Forsøget på at få den videre. Den Gamles Raseri var som en Bersærkergang; Lars, der var så uskyldig som et Barn i Moders Liv, blev udskældt på den råeste Måde. Til sidst blev alle, med Undtagelse af Frøken Blumer og Hans, der blev nødte til at opgive Rejsen, stuvede sammen i Omnibussen, og med Nød og næppe nåede vi Damperen. Jeg kunne mærke at særlig Benzon var forarget over den Gamles Opførsel. I Korsør kom Onkel Julius ind til os, han skulle også fejre Tante Sophies 90-årige Fødselsdag. Forældrene og jeg tog ind i Kronprinsessegade.