23. April 1895

Hovedstadens prostitutionsmiljø.

Efter Laboratoriet læste jeg og var henne hos Marer. Den uhørte Politiskandale sætter alle Sind i Bevægelse og Forbitrelsen over den Måde, hvorpå Øvrigheden håndhæver den offentlige lovbeskyttede Prostitution er bleven øget ved Borgermester Hansens naive Udtalelser i Borgerrepræsentationen. Han har offentlig erklæret, at han havde begået et Underslæb på 10.000 Kroner og at Overbetjent Meier af den berygtede Bordelværtinde Madam Clausen havde fået forærende 15.000 Kroner for Ordningen af et privat Mellemværende, der ikke kom noget ved og som ikke vedrørte hans Embede. Man tror at drømme når man hører en af Københavns Borgermestre behandle en Sag som denne på en så ligegyldig Måde. Aviserne og den offentlige Mening fordrer af Nellemand at der skal nedsættes en Kommission for at rense op i Sædelighedspolitiets Augiasstald.

Interiør fra bordel i Holmensgade. Tre prostituerede i uniform og skødehund. Til højre bordelmutter. Fotografi 1907. Københavns Museum.

Sted
Årti