24. December 1904

Der var som sædvanlig Klapjagt på Juleaftensdag, den Gamle plejer sædvanlig ikke at skælde og smælde på denne Jagt. Heldigvis varer denne Jagt ikke længe på Grund af Kirkegangen og den forudgående Frokost. Jeg var glad, da det var overstået. Jeg lovede den Gamle at tage til Sigismund Schulins Begravelse i Stedet for ham, da han måtte være til Stede under Kammerherreinde Scavenius’ Besøg. Den Gamle, der ellers er meget hensynsløs, bliver, når det drejer sig om at følge Slægtning eller Pårørende til Graven, af en ganske fanatisk Hensynsfuldhed, som i dette Tilfælde er det som om det gjaldt Livet hvis ikke han eller jeg kom til den Begravelse. Men i de 23 År, der er forløbne siden Schulin tog fra Lykkesholm og giftede sig har han været den ligegyldigste Person for den Gamle. Hvad Mening er der så i det. Juleaften forløb som alle de andre jeg har oplevet på Tranekær.