24. December 1941

Karl Gustav Ahlefeldt og Betty Nansen Teatret.

En Kurv med Cyclamer fra Karl Gustav, i Stedet for de Fotografier, han havde lovet mig; Blomster er en så flov Gave til Jul, den bekvemmeste Måde at affinde sig med et Menneske på. Arbejdede på ”Storkansleren” og gik i meget nedtrykt Stemning i Kirke Kl. 2. Da jeg kom hjem, sad Karl Gustav der og ventede på mig; det er det gale eller måske rettere det gode ved det; at når jeg ser og taler med Karl Gustav, bliver jeg afvæbnet; han havde naturligvis mange Forklaringer på sin lange Udeblivelse, han havde måttet afgive den store Rolle i den nye Forestilling på Betty Nansen Teatret, da han slet ikke kunne få læst på den, nu fik han en mindre, ikke betydelig Rolle i Stykket. Det viser Karl Gustavs virkelige, sande Kunstnersind, at han aldrig er helt tilfreds med sig selv i en Rolle, han er altid på Vagt og er straks på det rene med, om han magter en Rolle; så slider han i det, og lykkes det ikke trods Sliddet, som her, giver han op; jeg tror, Fru Betty Nansen respekterer ham for det. Men det havde gjort ham helt syg, og han havde talt med sin Læge, der naturligvis kaldte det Nervøsitet. Hvad Fotografierne angik, forklarede han, at det ene var mislykket, og at det tog så megen Tid med det andet, det fra ”Nationaltidende”, at skille en ud fra Ensemblet og forstørre det; jeg lod mig naturligvis forsone, navnlig efter at han havde talt om, hvor meget han holdt af mig, mere end af Kone og Barn. På Betty Nansen Teatret gik det meget galt, ved den sidste Forestilling var der kun solgt 1 (en) Billet, der blev ingen Gager udbetalt og Skuespillerne var kun genengagerede for Januar. Der havde stået et satirisk Digt om Karl Gustav og mig i et af Vittighedsbladene, et ret ondskabsfuldt.

Skuespilleren Karl Gustav Ahlefeldt (1910-1985). Fotografi cirka 1940. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti