24. Maj 1912

Jeg kørte i Automobil ned til Roskilde sammen med Faderen og Onkel Julius. Den uniformerede Forsamling ude på Domkirkepladsen så imponerende, men noget for broget ud til den sørgelige Anledning. Disse ildrøde Kammerherre- og Diplomatuniformer skinnede stærkt i Solen og inde i Kirken, hvor der i Modsætning til alle andre Domkirker er lyst indtil de fjerneste Kroge. Det Øjeblik da Kongens Lig blev båret ind gennem den store Portal greb mig stærkt, de mørke Toner af Hartmanns Sørgemarch oppe fra Orglet fik noget forunderligt klagende ved Tonerne fra Schnedler-Pedersens Violin, der ledsagede Orglets solo. Men af mindst lige så stærk Virkning var det, der fulgte efter Jordpåkastelsen: Oppe ved Orglet sang de 3 Kammersangerinder og Operaens øvrige Kræfter ganske sagte, udenfor dundrede Kanonerne, og imens gik Enkedronningen ved Kongens Arm ned fra Kapellet efter dem fulgte Kong Georg mellem begge sine to ældre Søstre, og så alle de andre. Hjemkommen til København skrev jeg mig på Amalienborg.