24. September 1942

”I Brændingen” på Betty Nansen Teatret.

Til Jubilæumsugen i Betty Nansen Teatret; sad som sædvanligt ved Siden af Direktør William Hansen og hans kønne Kone, der er meget empresserede overfor mig. Skønt i høj Grad engelsksindede, de have levet nogle År i England, har de opgivet Håbet om Englands Sejr; de sagde, at Englænderne skånede København og kastede deres Bomber i Øresund i Stedet for over Byen; er det mon fordi vores Konge er Onkel til den engelske Konge. I Morges gik der ingen Færger over Storebælt, da der lå så mange engelske Bomber derude. – Det var Kai Munks I Brændingen, der blev spillet; Karl Gustavs Jean Jacques var af en ligefrem sublim Skønhed; et Par af Birollerne blev spillet såedes, at jeg troede mig hensat til det gamle Nørrebros Teater og så en Parodi.

Skuespilleren Karl Gustav Ahlefeldt (1910-1985). Fotografi cirka 1940. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti