25. December 1903

Pastor Sabro holdt en kedelig Prædiken. Jeg blev meget glad ved efter Frokost at forefinde et rart Brev fra Gammel Estrup. Om Eftermiddagen så Hans og jeg sammen med Faderen og Onkel Isse på Landvæsen ude på Pæregaard og […]. I Kostalden løb til min Rædsel Kattene mellem Benene på mig. Efter Middag måtte vi endurere Grammofonen. Skønt den Gamle og Hans i skøn Enighed affichere deres Foragt for Musik sidde de dog andagtig hver Aften og høre på Maskinens lange Operanumre. Men Gud bevares den Gamle har købt Grammofonen og ve den af hele Selskabet der ikke giver sin Henrykkelse til Kende over dens Præstationer. Ved sådanne Lejligheder kommer ret hans Sultansnatur frem. Jeg begriber ikke, at virkelige Kunstnere for Betaling ville synge ind i en Grammofon. En Sangerinde som Fru Bruun risikerer jo, at hendes Triller kommer til at lyde på et Bordel. Jeg er vis på, at når nogle Aftener er gåede, er man ved at brække sig over dette Apparat. Kunst på Maskine er også et fælt Begreb.