25. Maj 1943

”Hans Onsdagsveninde” i Kinopalæet.

Havde en rar Eftermiddag henne i Kinopalæet, hvor jeg for anden Gang så Hans Onsdagsveninde. Karl Gustav så så godt ud; det upålidelige, der er i hans Karakter, har han ikke vanskeligt ved at gengive i Rollen her; lo hjerteligt over Peter Malberg som Baldur Svanemose. Hans besøgte mig om Aftenen efter at have været oppe i Udenrigsministeriet hos Svogeren; Erik Scavenius havde blandt meget andet sagt, at Krigen rimeligvis ikke ville vare så længe endnu, England var endnu mere  hundeangst for Amerika end for Tyskland, og ville række Hånden til Fred. Blev Tyskland besejret, ville England påtvinge Danmark Christimas Møller som en Art Diktator; når han havde siddet et År, ville Kommunisterne komme til Magten som i alle andre Lande, England iberegnet, Tyskland var det eneste Land, der ville kunne [holde] Kommunismen Stangen. Erik havde moret sig over Statsmændenes Taler, som var aldeles betydningsløse, idet det var Generalerne, som bestemte alt.

Skuespilleren Peter Malberg (1887-1965) i Hans Onsdagsveninde på ASA Film. Fotografi 1943. Teatermuseet i Hofteatret.

Årti