25. Oktober 1894

Prinsen var tidlig om Morgenen ude med Christian Nielsen efter Hjorte og Bukke og fik to af de første og en af de sidste. Vi jagede i øvrigt i Slottehaverne og hvad sikkert alle havde ventet skete at Jakob Scavenius ved den mest oprørende Uforsigtighed skød en lille Klapper, der blev meget hårdt såret. Klokken to var vi hjemme ved Frokosten og Prinsen holdt der en nydelig og rørende Tale som Tak til Fader og Moder for de Dage, han havde tilbragt på det skønne Tranekær og erklærede at der ikke skulle gå lang Tid inden han kom igen. Fader var lige ved at græde af Rørelse! Da vi forlode Tranekær kørte jeg igen med Prinsen, der på hele Vejen til Lohals udbredte sig over de på Langeland tilbragte Dage, som noget af det kæreste han havde oplevet. I Lohals havde de samme Honoratiores som sidst givet Møde og under Jubelråb fra Forsamlingen hilstes atter den populære Prins. Sejladsen var denne Gang behagelig. Preben og jeg kørte i Kupe med Prins Christian og Appeldorn.