26. Februar 1933

Havde en dejlig Dag. Kørte lige til Teatret, hvor jeg af ganske Sind og Hjerte nød Kong Renés Datter med al Stykkets Skønhed og Romantik. Jeg var flere Gange så grebet over Skønheden i Værket at jeg kom til at græde. Karl Gustav Olsen var Tristan. Mon der ikke skulle være en Michael Wiehe i ham? Han var blændende dejlig, hans Røst smeltede af Sværmeri, Versene klang fuldt tonerede fra hans Røst. Jeg var stærkt betaget af ham, værdig ved hans Side Stod Fru Ingeborg Skov. En sådan Aften kan jeg nyde med ganske samme Interesse som om jeg [var] 20 År! Talte i Mellemakten med Holbechs og Andersens. Spiste bagefter på Grand Hotel, jeg kan så godt lide Eftermiddagsforestillinger og så gå hen at spise bagefter.