26. Juli 1914

Viggo og jeg havde, siddende på den grønne Sofa i Hovedstuen en alvorlig og indgående Samtale. Houmark kom til den aftalte Tid og kørte med os per Automobil ad Nyborg til. Ud fra Risinge mødte vi Rudolphine Salicath kørende med alle sine Gæster. I Nyborg tog vi ind på Postgården, hvor Herzfelt stod og ventede os. Vi gik først en Tur om Fæstningsterrainet og spiste så Frokost. Kørte ud til Christiansminde, hvor vi beså Forsamlingssalen så til Holckenhavn, da Viggo gerne ville se de[t] nyrestaurerede Slot; derfra gik Turen til Juelsberg. Viggo og jeg gik ene sammen rundt i den smukke Park, medens de to andre blev siddende i Automobilet. På Lundsgaard førte vi først Herzfelt op på hans Værelse og stod et Øjeblik på Balkonen. Så gik vi 3 ned i Stalden, gennem Haven, i Drivhuset op på Avlsgården og sluttelig af på Børnehjemmet, jeg var glad og lykkelig. Houmark kom til Middag og vi fik en Aften så rig på Stemning og Glæde, at jeg følte mig endnu lykkeligere. Efter Bordet sad vi lidt i den røde Sofa i Tranekærstuen, gik så ind i den røde Stue og så på Billedværker, blandt andet Max Klinger og Sascha Schneider. Vi gik op på Klinten, jeg fulgtes med Viggo, der udviklede Fremtidsplaner, hvori jeg hele Tiden var indflettet, jeg skulle bo længe hos ham i Paris, vi skulle sejle sammen på hans Lystyacht i Middelhavet, Han var kærlig imod mig og gjorde sig Umage for at overbevise mig om, at han aldrig ville ophøre at holde af mig; ja vi hører sammen for Tid og Evighed. På Opfordring spillede jeg det ene Nummer på Pianola efter det andet, Viggo var umættelig. Alle 3 trak dem tilbage på en Gang, men lidt efter kom Viggo ned og sagde, at han måtte sige rigtig Godnat og snart lå vi i hinandens Arme og han forsikrede mig atter og atter om sin Kærlighed.