28. Februar 1932

Var for tredje Gang inde at se Et Lune og Feriegæsterne. Det var lykkedes Fru Andersen at få Pladsen ved Siden af mig, hvad hun åbenbart nød i høj Grad, Fru Hartmann havde fået Pladsen lige bag ved, så jeg var under dobbelt Ild. Nød Synet af Snertinges Skønhed som Knud Salling. Hvor er de Sange i Feriegæsterne dog smukke! Jeg blev draget ind med i Forestillingen som agerende: Lauritz Hansen, der spillede Jørgen forbedrede sin Replik: ”Ja Hr. Salling og jeg har da også været udenlands, vi har været både i Jylland og i Slesvig – og i Kerteminde. Både flere Tilskuere og flere Medlemmer af Orkestret så hen mod min Plads. Efter Forestillingens Slutning slog Kapelmester Erik Hansen en Klo i mig og beklagede sig over Direktionens slette Behandling af ham, han var således blevet desavoueret ved Besættelsen af Rollerne i de to Operetter, han er blevet afskediget fordi han havde sladret om dette Forhold til et af Odensebladene; spiste efter Forestillingen på Grand Hotel og sad så et Par Timer oppe hos Starck og havde det som altid rart hos ham. Hele Personalet på nær Kjærulff-Schmidt, der går til Dagmarteatret, og Frøken Faber, som der ingen Brug er for, er blevet genengageret.