28. Februar 1932

”Et Lune” og ”Feriegæsterne” på Odense Teater.

Var for tredje Gang inde at se Et Lune og Feriegæsterne. Det var lykkedes Fru Andersen at få Pladsen ved Siden af mig, hvad hun åbenbart nød i høj Grad, Fru Hartmann havde fået Pladsen lige bag ved, så jeg var under dobbelt Ild. Nød Synet af Snertinges Skønhed som Knud Salling. Hvor er de Sange i Feriegæsterne dog smukke! Jeg blev draget ind med i Forestillingen som agerende: Lauritz Hansen, der spillede Jørgen forbedrede sin Replik: ”Ja Hr. Salling og jeg har da også været udenlands, vi har været både i Jylland og i Slesvig – og i Kerteminde. Både flere Tilskuere og flere Medlemmer af Orkestret så hen mod min Plads. Efter Forestillingens Slutning slog Kapelmester Erik Hansen en Klo i mig og beklagede sig over Direktionens slette Behandling af ham, han var således blevet desavoueret ved Besættelsen af Rollerne i de to Operetter, han er blevet afskediget fordi han havde sladret om dette Forhold til et af Odensebladene; spiste efter Forestillingen på Grand Hotel og sad så et Par Timer oppe hos Starck og havde det som altid rart hos ham. Hele Personalet på nær Kjærulff-Schmidt, der går til Dagmarteatret, og Frøken Faber, som der ingen Brug er for, er blevet genengageret.

Feriegæsterne på Odense Teater. Fotografi 1932. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti