Forskelligt vedrørende teater.
»Se dette opslag i Tidslinjen
Smukt Brev fra Doktor Kolby, der i fulde Drag nyder Ferien på Avernakø sammen med sin elskede Svend Fridberg, der havde lagt et Brev ned i Konvolutten. Karl Gustav kom om Formiddagen, lidt skuffet over slet intet at høre fra Betty Nansen Teatret, der synes det mig, spekulerer lovlig meget i Henrik Bentzons Popularitet. Der er heldigvis ikke noget alvorlig i Vejen mellem Karl Gustav og Lis; det er meget ufornuftigt af hende at være skinsyg på hans Arbejde som Skuespiller. Om Aftenen var jeg i Tivolis Koncertsal at høre de Unge fra Det Kgl. Teater synge Brudstykker af Sovedrikken. Weyses yndige Melodier glider lige ind i ens Ører og Sjæl, som af sig selv.