28. Maj 1895

Jeg var i det kgl. Teater og så Sparekassen. Så meget er vist, at om jeg end bliver 80 År og i den Tid går lige så hyppig i Teatret som hidtil, vil jeg aldrig se magen til Fru Phister klassiske Madam Rust. Det var altså sidste Gang man så hende. En underlig Tanke. Jeg vil aldrig glemme hendes Kobbersmedemadam i Genboerne, hendes Madam Rust i Sparekassen, Geske i Den politiske Kandestøber, de mange Magdeloner ligefra Pernilles kort Frøkenstand til De Usynlige, hendes Konsulinde Varbjerg i En Spurv i Tranedans, hvor var i denne Rolle hendes gammeldags Hofaccent og det slette Fransk morsom! Ja man har hende at takke for mange glade Aftener. Hvor er dog Fru Hilmer uinteressant ved Siden af hende, hun kan ikke få mig til at trække på Smilebåndet. Hendes Madam Skaarup er i øvrigt en ganske karakteristisk Figur, Olaf Poulsen er Skaarup, hans Glæde og endelige Besvimelse ved Efterretningen om at han har vundet det store Lod i Klasselotteriet er af høj komisk Virkning. Fru Blochs Antoine er en henrivende Sammensætning af Ynde, barnlig Naivitet og Snusfornuft. Zangenberg trænger snart til en Afløser i det yngre Elskerfag, blot ”Aboninerne” ville tillade det – nu skal nok for Resten Liebmann til næste Sæson ind på hans Enemærker. Blomsterfesten i Genzano afsluttede Aftenen og den modtoges med al skyldig Humør, Balletten er dog vort Kælebarn.