28. Marts 1933

Karl Gustav Ahlefeldt kommer på besøg.

Kl. 2 kom Karl Gustav Olsen kørende. Ludvig var med Thorvald inde at hente ham, og Henrik stod i Forhallen og tog imod. Jeg gik ham i Møde i den røde Stue og vi gik så ind i min Stue, hvor vi under Samtalen straks faldt godt i Tråd med hinanden. Jeg tabte virkelig mit gamle 62-årige Hjerte til den 22-årige unge Mand. Karl Gustav Olsen har et Par Øjne, der er som strålende Stjerner, hans Stemme er sagte, blød og behagelig, Skikkelsen er elegant og smidig. At han er kommet af Godtfolk kan man mærke, han er Student, har læst meget ved Siden af sine Studier, han har en Broder, der er Magister. Han er fuldstændig naturlig og uaffekteret. Han hører godt efter og udtrykker sig selv med Klarhed, gør et mere udviklet Indtryk end det ellers er almindeligt hos Mennesker i hans Alder. Han rigtig fordybede sig de Billeder, Bøger og Kunstsager, jeg viste ham. Særlig glædede det mig naturligvis at se hans stille Betagelse af Julius Paulsens Maleri af Moder. På de gamle Billeder af Barnet og Julie så han med Interesse, mest på det gamle engelske kolorerede Kobberstik. Vi gik ned i Drivhuset, hvor Karl Gustav Olsen glædede sig over Blomsterne, især Cinerarierne. Vi gik op og så lidt i Klintehuset, så drak han Te i den røde Stue; han sagde rørende troskyldigt at han gerne ville have skrevet et langt Brev til mig efter Legatets Tildeling, men Beskedenheden havde holdt ham tilbage. Han har tidligere været Spejder, synes at have mange gode Venner her på Fyn, blandt andre Provst Valentiner. Den bedste Tid tilbragte vi i Julestuen og Måneskinsstuen, hvor vor Samtale gik så godt samtidig med at vi så på Kunstværker. Her kom der noget vist barnligt over ham. Besøget varede 4 Timer til 6, de Timer fløj desværre for mig hurtigt. Ude i Forstuen havde han vanskeligt ved at bryde op, skønt Automobilet holdt i Gården, vi talte nemlig om det uudtømmelige Emne Romeo og Julie, der ude under den Samtale var uimodståelig, og jeg kunne ikke overvinde mig til at minde ham om, at Vognen var der. Da jeg var blevet ene, og han kørte ad Nyborg til, kom der en dyb vemodblandet Fryd over mig, jeg forstod, at det kun var en lykkelig kort Episode, jeg er for gammel til at det kan blive andet end en Episode, men jeg har nu et skønt Minde mere.

Skuespilleren Karl Gustav Ahlefeldt (1910-1985). Fotografi cirka 1940. Teatermuseet i Hofteatret.

Emne
Årti