29. Januar 1906

Kong Christian 9. dør.

Jeg sad Kl. 5½ og læste, da Jomfru Olsen kom ind i min Stue og meddelte mig, at Kongen var død, der var blevet telefoneret desangående herop til Lundsgaard både af Svendsen, Fru Teisen og Gjellerup. Efter Middag kom Svendsen op til mig for at tale om den betydningsfulde Nyhed. Vi sad længe og talte om den ejegode gamle Konge, Svendsen var meget bevæget. Han havde som ungt Menneske set Christian 9. blev proklameret som Konge fra Christiansborg Slot af Hall og som Tilskuer overværet Optøjerne Dannevirkenatten. Kirkeklokken inde i Kerteminde ringede i Anledning af Kongens Død – i dette Øjeblik ringe alle Kirkeklokker i Danmark.

Kong Christian 9. af Danmark (1818-1906). Fotografi af J. Petersen & Søn efter 1880. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

Årti