Krigsfanger i Danmark.
»Se dette opslag i Tidslinjen
Blev barberet henne hos Beyer. En af de Officerer, der fører Opsyn med Krigsfangerne i Fangelejren ved Hald, havde lige været hos ham og fortalt, at Grunden til Spektaklerne mellem Fangerne var den, at Østrigerne ville Preusserne til Livs fordi det efter deres Mening var Preussen, der havde rodet Østrig ind i denne ulyksalige Krig. Man havde måttet afspærre de to Nationer fra hinanden og anbringe forsvarlige Skillerum. Ganske som i 64 oppe i Jylland, da Østrigerne erklærede, at de allerhelst ville slås sammen med den danske ”gegen die verdammter Preussen”.