Prinsesse Marie på kur.
»Se dette opslag i Tidslinjen
Nu kommer Prinsesse Marie tilbage fra Frankrig, efter at have gennemgået en Kur imod sin Drukkenskab. At hun er bleven syg er da ikke til at undre sig over når hun foruden at være usædelig også hver udslagne Dag drikker sig plakatfuld. Den sidste Dag inden Kongen sendte denne ene værdige Svigerdatter ud af Landet, faldt hun til almindelig Skandale ved hans eget Taffel døddrukken om på Gulvet! Mon det nu er blevet bedre? Moder sagde forleden at hun efter den Middag i Niels Juelsgade ved hvilken hun var til Stede i Vinter, drak 7 (syv!) Glas Cognac til sin Kaffe. Og det Fruentimmer foretrækker Dronningen for Kronprinsessen.