29. Oktober 1914

Moder og jeg kørte i Automobil ud at besøge Onkel Preben, hvorpå jeg drak Te hos Frederik Hegels sammen med den belgiske Gesandt, Monsieur Allard. Nu da Belgien indtil videre er udslettet af Europas Kort sidder Monsieur Allard her i København uden Gage, men heldigvis for ham har han privat Formue. Han var forpint og forgræmmet over Belgiens Ulykker og harmfnysende på Tyskerne, angående hvis Grusomheder han sagde, at intet var overdrevet, selv når man fortalte, at de tyske Soldater skar Hænderne af små belgiske Børn og rev Tungerne ud af deres Halse. Han blev glad over de 200 Kroner jeg gav til de flygtende Belgiere, Fru Hegel er en af de mange Indsamlere og hun havde fået meget rundelige Bidrag. Frederik Hegel var svært indtagende, mon han dog ikke er en af vore? Havde det hyggeligt med den søde Moder om Aftenen men var plaget af Tvangstanker.