3. Januar 1938

H.N. Andersen dør.

Rart at se, som H.N. Andersen nu ved sin Død overalt i Verden omtales smukt, det gælder særlig England, han anses som en af vor Tids store Mænd; der kommer meget frem nu angående H.N. Andersens Virksomhed under Verdenskrigen, da han rejste fra London direkte til Berlin for at mægle Fred. Han var den eneste, der fik lov til at tage direkte mellem disse to Hovedstæder, men han var lige vel anskrevet i Regeringskredsene begge Steder. Hans Indflydelse på vor nuværende Konge var overordentlig stor. Personligt har jeg de bedste Erindringer om H.N. Andersen fra vort samarbejde for at anskaffe Kejserinde Dagmar noget at leve af i hendes sidste År. Også Herold er død, jeg var i Det Kongelige Teater hin mindeværdige Aften, da Herold debuterede som Faust.

Direktøren og etatsråden H.N. Andersen (1852-1937) som ældre. Udateret fotografi. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

Årti