Krigens gang.
Var ude på Langelinje, der nu delvis er åbnet igen, men Lystbådehavnen og Kgl. Dansk Yachtklubs Havn har måttet rømmes. Store Begivenheder, Englænderne og Franskmændene er jagede ud af Norge, og Kong Haakon menes at være flygtet, enten til Sverige eller med en engelsk Krydser til England. Der er megen Misfornøjelse i England med Krigsførelsen, og Misfornøjelsen samler sig som rimeligt er mod Chamberlain og Churchill, sidstnævnte er England en farlig Mand; det var ham, der stod bag den mislykkede Ekspedition mod Gallipoli i 1917. Bliver Lloyd George Konseilspræsident, bærer det mod Fred, Gud give det. Det lader til, at Vestmagterne nu vil tage fat i Middelhavene, for, for en Gangs Skyld at komme Tyskerne i Forkøbet; Fik Meddelelse fra den tyske Overkommando om, at Tranekær Slot skulle besættes, da man ville anvende Tårnet til Udkig og Telegrafering, der skal så indkvarteres tyske Soldater i Tranekær By.
Den britiske politiker og premierminister Neville Chamberlain (1869-1940). Fotografi 1936. National Portrait Gallery, Storbritannien.