3. Oktober 1914

Var syg og utilpas, det er 3die Gang Viggo kommer til Lundsgaard, og hver Gang har jeg følt mig syg på Ankomstdagen, det er fortvivlende altid at være dårlig. Lidt over halv syv ankom Viggo fra Kerteminde, han var så kærlig imod mig, at det ganske varmede mit Hjerte, han fortalte mig straks at han nu alligevel agtede at rejse til Paris, han skulle her fra et Par Dage til København for at ordne det fornødne og så af Sted, han tilføjede at han havde ikke kunnet rejse bort uden at se mig først, han havde længtes så meget efter mig. Jeg førte ham op på den grønne Stue, der er hans Stue og fulgtes så ned i min Stue med ham. Han så noget mere pessimistisk end jeg på de Allieredes Stilling, måske fordi hans Ønske om Sejren for dem er endnu mere brændende hos ham end hos mig. Houmark kom på Slaget Syv, og hans overraskede Glæde ved at se den kære Viggo var stor. Vi gik til Bords og havde det henrivende, bagefter sad vi sammen i Kejserindestuen. Houmark gik tidligt, og nu lå Viggo og jeg rolige i hinandens Arme. Inden det store lykkelige Øjeblik, slukkede vi Lamperne inde i Kejserindestuen, på hvis Sofa det skete. Bagefter sad vi længe tæt omslyngede, og vi så ud i Haven gennem Vinduerne, alt lå badet i hvidt Måneskin, Stormen og Regnen var løst af denne stille klare Nat. Jeg lykkelige, der ejer ham så fuldt og helt, og han hænger lige så helt og fuldt ved mig.